Gå til indhold
Scandlines’ to skibsskrog ankommet til FAYARD

Pressemeddelelse -

Scandlines’ to skibsskrog ankommet til FAYARD

De to skibsskrog, som Scandlines overtog i marts 2014, er nu begge ankommet til værftet FAYARD A/S, der skal gøre de to passagerfærger klar til indsættelse på ruten Gedser-Rostock i 2015.

Lige så snart det første skib var slæbt til kaj i Munkebo på Fyn, gik værftet i gang med det komplekse arbejde. Der skal udføres en del ombygninger for at reducere færgernes vægt med flere hundrede tons, så de med maksimal lasteevne kan sejle i det lave vand omkring Gedser. Listen af arbejde indeholder blandt andet følgende:

  • De øverste dæk (dæk 8 og 9) fjernes helt sammen med skorstenen
  • Størstedelen af dæk 7 inkl. broen fjernes – dæk 7 forkortes med 10-15 meter
  • Nyt og mindre dæk 8 med skorsten og bro i aluminium bygges op
  • Ny helikopterlandingsplads, master etc. med alt nødvendigt udstyr monteres
  • Hoveddieselgeneratoren fjernes
  • Scandlines’ banebrydende hybridsystem installeres
  • Scrubber, der reducerer udledningsgasser som svovl og partikler med mindst 90 procent, installeres
  • Nyt interiør og tekniske installationer monteres på dæk 7 og 8, så vidt muligt i letvægtsmaterialer
  • Nyt varme-, ventilations- og airconditionanlæg installeres
  • Hele kabelføringen udskiftes

De to nye færger skal erstatte M/F Kronprins Frederik og M/F Prins Joachim, der i dag sejler på Gedser-Rostock. De to nye færger er specielt designet til ruten og tilbyder betydeligt mere plads, da de hver vil kunne medtage 1.300 passagerer og 480 biler eller 96 lastbiler mod den nuværende kapacitet på 977 passagerer og 210 biler eller 42 lastbiler.

Se filmen af ankomsten nedenfor.

 


Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2013 transporterede vi 11 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler og 0,7 millioner fragtenheder på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

 

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.