Nyhed -

Sejer og Sønnichsen med ny R 450'er

Efter en uges test af den nye Scania var Sejer og Sønnichsen i Fogderup overbevist. En aldrende V8'er er nu blevet erstattet af den helt unge, miljøvenlige og brændstoføkonomiske Scania R 450'er.

Virksomheden Sejer og Sønnichsen, som beskæftiger sig med transport af bl.a. stykgods, frøgræs, grus og meget mere, råder over 10 Scania. Tiden var kommet, hvor deres syv år gamle Scania R 500, med 1.3 millioner km på bagen, skulle geare ned og erstattes med en ny.

- Til den kørsel, som Sejer og Sønnichsens nye Scania skulle bruges til, er 450 hk nok i stedet for en V8, fortæller Scanias salgskonsulent Dennis Knudsen.

Han overbeviste derfor de to ejere om, at de skulle tage en af Scanias R 450 demobiler på prøve for at teste den. Efter en uge, stod det klart. Brændstoføkonomien var overbevisende. V8'eren blev udskiftet med en seks-cylinder med 450 stærke hk.

- Stort eller småt - det er ikke så vigtigt. Det som tæller er, at vores kunder får transporteret til den rigtige pris og til aftalt tid. Det er jo netop her, at vi gør en forskel, lyder det fra indehaver HC Sønnichsen

Chaufføren Toni Sostack kan stadig nyde en ny lastbil, der er mere veludstyret end gennemsnittet med stort set alt i Scanias originale komfort- og sikkerhedsudstyr. Den har både Premium-sæder med armlæn, varme i sæde samt ventilation og ryglæn samt justerbar støddæmper, læderrat, Premium-radio med fjernbetjening i rattet og Bluetooth. Der er ligeledes kræset med indretningen i form af en vaskeægte Scania-læderkabine med fuld plysning.

Lastbilen har originale sideskørter med integreret sideskab, fuld dørkplade med stor bagkofanger, mens Topline-førerhuset er pyntet med Michelin-mænd, rotorblink, lygtebøjle tryklufthorn og lys i spoileren.

Af hensyn til den langsigtede driftsøkonomi har Sejer og Sønnichsen tegnet 4-årig skræddersyet serviceaftale inkl. udvidet drivlinedækning på den nye R 450’er, der er leveret af sælger Dennis Knudsen.

Involverede Scania-medarbejdere er:

  • Salgskonsulent Dennis Knudsen, tlf. 2551 9417
  • Servicesælger Thomas Grønfeldt, tlf.: 9134 4108, fra Scania i Kolding.
  • Opbygget af: MJs Lastvogns Opbyg & Service

Fakta om Sejer & Sønnichsen

Henning Sejer Pedersen og Hans-Christian Sønnichsen (HC) indgår i et ligeværdigt samarbejde i vognmandsfirmaet Sejer & Sønnichsen A/S. Konstruktionen er samtidig forberedelsen til et generationsskifte en gang i fremtiden. 80 procent af aktiviteterne foregår i landbruget. Henning Sejer Pedersen overtog virksomheden efter sin far, der stiftede det i 1953.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • drivlinedækning
  • servicesaftale
  • r 450
  • sejer og sønnichsen
  • co2
  • miljørigtig kørsel
  • miljø
  • lastbilchauffører
  • lastbil
  • scania

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale