Pressemeddelelse -

Fra leje til eje - Scania køber værksted i Herning

Scania har købt afdelingen i Herning. Værkstedet skal nu gennemgå en mindre renovering for fremover fortsat at kunne tilbyde kunderne den mest professionelle service i de bedste rammer.

Ejendommen på Mads Eg Damgaards Vej 56 i Herning har været udlejet til Scania de seneste syv år. Scania Danmark ønskede at renovere værkstedsfaciliteterne og udnytte kapaciteten bedre, og derfor blev der for nylig indgået aftale med udlejer om at købe ejendommen. 

- Vi tror på en positiv udvikling i transportområdet i Midt- og Vestjylland, og vil derfor sikre, at vi også fremover kan tilbyde vores kunder den bedste og mest professionelle service, fortæller adm. direktør Marcus Holm. 

Renoveringen vil ikke have negativ indflydelse på driften.

Fakta om Scania-afdelingen i Herning

I alt 19 medarbejdere er ansat på Scania-anlægget i Herning, som tilbyder salg, service og reparation af nye og brugte lastbiler og busser samt et stort udvalg af ekstra services til branchen.

Emner

  • Ejendomme, ejendomsadministration

Kategorier

  • service og reparation
  • busser
  • lastbiler
  • renovering
  • herning
  • værksted
  • scania

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 24 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038