Pressemeddelelse -

Scania introducerer nye motorer og førerhusvarianter

Scania fortsætter sin store lanceringskampagne, som begyndte sidste år. Ordrebøgerne er åbne for bestilling af en ny generation af Scanias nye V8-motorer og robuste 5-cylindrede motorer samt 3 forskellige G20-førerhusvarianter.

- Scania har langt flere lanceringer i 2017 end i det ekstremt travle 2016, fortæller Alexander Vlaskamp, som er Senior Vice President, Sales & Marketing, hos Scania Trucks.

- Vi supplerer nu i hastigt tempo vores nye modelrække med produkter og serviceydelser, så de fleste kunder kan skræddersy løsninger på baggrund af Scanias nye generation af lastbiler – uanset hvilken type opgave lastbilerne skal bruges til.

Da Scania i 2016 iværksatte sin største lancering nogensinde, var fællestrækkene for nyhederne opkoblingsmuligheder samt produkter til langturskørsel og styrket bæredygtighed. Nu, hvor produktionen er kommet i gang, fortsætter Scania i samme spor med introduktionen af flere produktmuligheder og løsninger.

Der lanceres en ny G20 sovekabine, som kan bestilles med lavt, normalt og højt tag, hvilket vil gavne kunder, der af vægt-, højde- eller omkostningsmæssige grunde leder efter et allround førerhus, der er monteret lavere på chassiset, for at give lavere indstigning. De 3 nye V8-motorer er basereret på ren SCR-teknologi, og den nye generation af Scanias fem-cylindrede motorer er nu tilgængelige med tre effekttrin - 280 hk, 320 hk og 360 hk. Sidst men ikke mindst suppleres 13-liters motoren med en variant på 370 hk.

Indtil nu har Scania kun løftet sløret for en lille del af alle de kommende innovationer – og kun i Europa, fortsætter han.

- Vi har fået særdeles positiv respons på den nye generation – både i form af priser og sejre i vigtige pressetests, og en stor tilstrømning af kunder betyder øget salg og nye rekorder, fortsætter Alexander Vlaskamp.

Scania sætter stor pris på at interagere ansigt til ansigt med kunderne og på koncernens budskab om, at den har fuld fokus på kundernes virksomheder og rentabilitet.

- De næste presse- og kundeevents vil finde sted efter sommer, og det vil blive en ægte holistisk oplevelse sammen med Scania familien, fortæller Vlaskamp.

- Jeg kan afsløre så meget, at vi til den tid især vil fokusere på de applikationer, der udsættes for de hårdeste udfordringer, og på hvordan Scanias konstante fokus på skræddersyede løsninger kan gøre driften mere rentabel, slutter han.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • 370 hk
  • 360 hk
  • 320 hk
  • 280 hk
  • g-serie
  • g20
  • 13-liter
  • 16-liter
  • 9-liter
  • scania
  • v8
  • lastbiler
  • førerhus
  • g
  • g-førerhus

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 20 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038