Pressemeddelelse -

​Scania lancerer konceptbil til cateringbranchen

Den nye konceptbil, en Scania P 320 DB6x2*4 med 3 klimazoner, er udviklet i tæt samarbejde med kendte leverandører til fødevare- og cateringbranchen. Leveringstiden er kort.

De næste tre måneder er en helt ny og ganske speciel distributionsbil til cateringbranchen på præsentationstur rundt i Danmark. 

- Den nye konceptbil er unik, idet den er udviklet i samarbejde med kendte leverandører til fødevare- og cateringbranchen, er udstyret med smarte løsninger og topmoderne teknologi, og har en meget kort leveringstid, fortæller salgschef Jacob Bender-Petersen.

Lastbilen har blandt andet en skræddersyet kølekasse med målene 9.940 mm (L) og 2.651 mm (H), leveret af Schmitz Cargobull, som kan indstilles med tre forskellige temperaturzoner, tør, køl og frost. Selve køleanlægget er leveret af Carrier, som er en af de anerkendte navne inden for køleanlæg i branchen.

Bilen har en 2.5 tons lift, som kan betjenes via en fjernbetjening. Liften er leveret af Bär Cargolift, der er blandt Europas førende producenter af læssebagsmække.

- Da fødevarebranchen er underlagt en meget streng lovgivning, kan opbygningen FRC-godkendes til distribution af letfordærvelige varer, fortsætter Jacob Bender-Petersen.

Den nye konceptbil er udstyret med Scania Driver SupportScania Communicator og abonnement på Scanias Oversigtsrapport. Scania Driver Support er et elektronisk system i instrumentpanelet, der tildeler chaufføren stjerner og procenter, så han kan træne i at køre brændstoføkonomisk under sin kørsel. Scania Communicator, en boks til datatransmission, sørger for blandt andet at aflæse lastbilens brændstofforbrug, tomgang og påløb og hver uge sendes en rapport til ejeren, som får data om bilens performance og chaufførernes adfærd.

- Fokus på brændstoføkonomi og bundlinie er vigtigt for både vores kunder og Scania, så dette parameter må ikke glemmes, siger Jacob Bender-Petersen.

Da konceptbilen er udviklet i tæt samarbejde med Scanias samarbejdspartnere, går der mindre end 3 måneder fra ordreafgivelse til den nye lastbil er i drift. Alle Scanias 26 danske serviceanlæg over hele landet kan håndtere både service og reparation af lastbilen og liften. Udvalgte værksteder kan ydermere servicere både opbygningen og kølemaskinen.

Vil du vide mere eller eventuelt prøve en tur i den nye konceptbil, skal du blot kontakte din lokale salgskonsulent.

Specifikationer:

  • Scania P320 DB6x2*4 Euro 6 med Opticruise og Driver Support.
  • Schmitz Cargobull kølekasse med 3 temperaturzoner
  • Kassemål: Længde: 9.940 mm og højde: 2.651 mm
  • Carrier kølemaskine
  • Bär 2,5 tons lift

Scania har tidligere udviklet en hejseladsbil i samarbejde med Sawo. Læs mere om den her

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • ledfordærvelige fødevarer
  • transport af fødevarer
  • fødevarebranchen
  • konceptbil
  • scania
  • miljørigtig kørsel
  • miljø
  • effektivisering
  • catering
  • lastbiler
  • brændstoføkonomi

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale