Skip to main content

Scania skal levere lastbiler til udviklingsprojektet "Trucks for German eHighways"

Pressemeddelelse   •   Aug 13, 2018 06:00 CEST

Scania skal levere lastbiler til udviklingsprojektet "Trucks for German eHighways"

Den tyske regering har besluttet at medfinansiere et projekt for udvikling og test af teknologi for "eHighways". Volkswagen Group Research vil sammen med Siemens udvikle teknologi og levere tilhørende elektriske hybridlastbiler fra Scania til det tyske "eHighways"-projekt. Dette udviklingsprojekt er forløberen for igangsætning af tre forskellige teststrækninger på tyske motorveje, hvor strømmen skal leveres fra ophængte køreledninger.

Projektet "Trucks for German eHighways" har til formål at reducere CO2-udslippet fra langturslastbiler. I løbet af 2019 og 2020 skal de elektriske lastbiler testes på tre nye, tyske motorvejsstrækninger. Projektet medfinansieres af den tyske regering gennem BMUB, det tyske ministerium for Miljø, Naturbevarelse og Kernekraftsikkerhed.

En af teststrækningerne bliver bygget i Schleswig-Holstein på A1-motorvejen ved Lübeck, en anden i Hessen på A5 syd for Frankfurt og en tredje i Badem-Württemberg på den regionale motortrafikvej B462 ved Gaggenau.

"Scania betragter elektrificerede motorveje som én af mulighederne for bæredygtig langturskørsel i fremtiden. Elektrificering af køretøjer udvikler sig hurtigt, og takket være de miljømæssige, sociale og driftsøkonomiske fordele vil elektrificering spille en vigtig rolle i skiftet til et fossilfrit transportsystem," siger Claes Erixon, Executive Vice President Research and Development, på Scania.

Udviklingsprojektet styres gennem Volkswagen Group Research, og det vil bidrage med ressourcer og viden om elektrificering af personbiler samt undersøge mulige udviklingssynergier for elektrificering af tunge lastbiler.

I den første fase af projektet vil Scania levere prototyper til langturslastbiler med forskellige drivliner; den ene vil have et enkelt 15 kWh batteri, mens den anden vil være udrustet med adskillige batterier for større rækkevidde.

Sideløbende med Scanias igangværende tests af elektriske hybidlastbiler på en elektrificeret vejstrækning i Sverige, i øvrigt den første elektrificerede offentlige vej i verden, vil Scania lastbilerne i de tyske test være udrustet med en Siemens-udviklet pantograf monteret på chassiset bag førerhuset.

"Scania vil deltage i det tyske projekt og bidrage med alle vores erfaringer fra det svenske projekt. I det tyske projekt bliver de vigtigste fokusområder at analysere og optimere drivlinekonceptet, energistyringen, hybrid-transmissionen, batteribelastningen samt næste generation kølesystem," siger Christer Thorén, Project Manager for Electric Road Technology på Scania.

Som et delmål i Scanias bestræbelser på at udvikle et bæredygtigt transportsystem arbejdes der på flere projekter, der har fokus på at fremskynde udviklingen af elektrificering ved både distributions- og langturskørsel. Scania har også deltaget i et svensk regeringsinitiativ om innovation inden for mobilitet og elektrificerede veje. Konkrete partnerskaber om projekter som "Trucks for German eHighways" understreger yderligere Scanias ambitioner om innovation. Det er Scanias overbevisning, at den korteste og hurtigste vej til bæredygtige transportsystemer går gennem integrerede samarbejder med offentlige og private partnere.

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk