Skip to main content

Scania skal levere motorer til Forsvarets nye pansrede mandskabsvogne

Pressemeddelelse   •   Nov 18, 2016 09:01 CET

Forsvaret har valgt en 6-cylindret rækkemotor DC13 til deres nye Piranha 5 mandskabsvogne.

Scania er valgt som leverandør af motorer til Forsvarets nye pansrede mandskabsvogne (PMV) Piranha 5 med levering fra begyndelsen af 2017. Der er tale om mere end 300 motorer af den 6-cylindrede version.

Scania afleverede BAFO (best and final offer) på lastbiler til Forsvaret fredag den. 4. november, og grundfigurationen i de motorer, som Scania tilbyder i forbindelse med det store forsvarsudbud på op til 900 lastbiler, er identiske med dem, der er valgt til Forsvarets nye pansrede mandskabsvogne.

- Vi er utroligt glade for, at Scanias motordivision har modtaget denne ordre som underleverandør til Forsvarets nye Piranha 5 køretøjer. Scania er allerede kendt som motorleverandør til forsvaret, idet en del af den eksisterende bestand af CV90-køretøjer ligeledes er udstyret med motorer fra Scania.

Hele Scanias motorproduktion - til alle vores produkter- er udviklet med udpræget modularitet for øje. Det betyder, at vi er i stand til at samle alle vores motorprodukter med væsentligt færre komponenter end mange andre i industrien, hvilket vil give Forsvaret mulighed for at opnå store økonomiske synergier indenfor og endda på tværs af køretøjskategorier som PMV’er og lastbiler, udtaler projektchef Henrik Tarris

- En overvejende del af motorkomponenterne i PMV-erne og vores lastbilprodukter vil således være identiske. Som konsekvens heraf skal der bruges færre ressourcer i forbindelse med teknisk uddannelse af såvel værksteds-og reservedelspersonale. Desuden begrænses lageret af reservedele, mens forsyningssikkerheden samt lokal teknisk support/back up vil være meget høj, slutter Henrik Tarris.

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 25 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk