Pressemeddelelse -

Europæisk partnerskab skal fremme el-biler i Danmark

Nu indgår Schneider Electric et tæt samarbejde med hollandske The New Motion, der skal sikre effektive og fleksible løsninger til el-biler. Det skal give ejere og brugere hurtig og sikker opladning i ét samlet system.

Effektive ladestandere til el-biler bliver nu kombineret med markedets mest spændende online-løsninger til afregning i Europas største netværk af ladestander. Et nyt, europæisk samarbejde mellem Schneider Electric og The New Motion fra Holland, der står bag et intelligent netværk med 10.000 ladepunkter og et simpelt afregningssystem. Samarbejdet forener nu det bedste af hardware med software. Det giver ejere og udbydere en komplet løsning til at sikre effektiv og pålidelig opladning. I første omgang skal samarbejdet bane vejen for el-biler i Storbritannien, Holland og Norden.

Store danske forventninger
I Danmark er der store forhåbninger til samarbejdet, der kombinerer det bedste på hardware-siden med innovative softwareløsninger. Partnerskabet skal være med til at løse udfordringerne med el-bilernes rækkevidde og adgang til fleksibel opladning med et enkelt afregningssystem, så det er nemt at få ladet bilen op på de lange ture.

- Det er meget positivt for os, og det europæiske partnerskabet giver en ny dimension i vores tilbud til el-biler. Nu kombinerer vi vores serie af effektive ladestandere med The New Motions store netværk og populære online-løsninger. Samarbejdet sikrer fremdrift i et spirende marked, hvor løsningerne hele tiden bliver bedre og mere effektive. Vi er meget bevidste om at tage et ansvar konstant at udvikle mulighederne i den grønne omstilling, og det er oplagt at gøre gennem partnerskaber, siger salgschef Henrik Müller Jensen, der har ansvaret for løsninger til el-biler i Schneider Electric Danmark.

The New Motion står bag blandt andet bag software-løsninger til enkel afregning i et større system af ladestandere samt intuitive dashboards, så det er nemt hele tiden at følge med i bilens forbrug og opladningsstatus.

 - Vi ser frem til et tæt samarbejde med en markedets stærkeste spillere, der vil være med til at sikre et øget fokus på mulighederne med el-biler, siger direktør Ritsaart van Montfrans, der også er grundlægger af det hollandske firma.

The New Motion står blandt andet bag det største online-netværk af opladningsmuligheder i Europa med mere end 10.000 tilsluttede ladestandere, hvor brugere kan få adgang til opladning via ét afregningskort. Afregning og nem adgang til opladning er nogle af de centrale udfordringer, som skal løses, før el-bilisme for alvor kan slå igennem.  Schneider Electric har allerede flere tætte partnerskaber, som skal være med til at fremme el-biler. Sidste år blev der således indgået et tæt samarbejde med BMW på bilkoncernens store elbils-satsning med BMWi-serien.

Partnerskabet retter i første omgang sin opmærksomhed mod Norge, hvor markedet for el-biler er mere modent end i Danmark og resten af Norden. Erfaringer fra de norske veje skal efterfølgende være med til at skabe succes for el-bilisme i de nordiske lande, Storbritannien og Holland.


Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • el-bil

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale