Kommunerne glemmer at spare på energien, når de lejer bygninger

De danske kommuner glemmer at spare på energien, når de lejer bygninger til f.eks. administration eller institutioner. Mens kommunerne har stort fokus på at energimærke og renovere deres egne bygninger, er det kun 16 pct. af kommunerne, der stiller krav til energieffektivitet, når de lejer sig ind. Det viser Energiindeks Danmark 2014, der udgives i dag.

Energiindeks Danmark er en årlig rapport, der ser på, hvor professionelt kommunerne og landets 1.000 største virksomheder - målt på omsætning – arbejder med at nedbringe deres energiforbrug.

- Kommunerne i undersøgelsen har tilsyneladende en blind plet, når det kommer til deres lejede bygninger. Vi ved ikke, hvor stor en del af kommunernes bygninger, de lejer sig ind i, men en undersøgelse fra KORA fra 2012 kan tyde på, at omkring 25 pct. af administrationsbygningerne er lejede. På områder som daginstitutioner er det også sandsynligt, at kommunerne lejer en del, siger projektchef hos Mandag Morgen, Morten Jastrup.

Dette års energiindeks rummer dog mest godt nyt. Der skæres hvert år nogle procent af energiforbruget i både virksomheder og kommuner, og i besvarelserne kan man se, at en gruppe af virksomheder er begyndt at se bredere på de goder, de har ud af fokus på energien.

- Vi kan se, at omtrent en tredjedel af de virksomheder, der vælger at energieffektivisere deres bygninger, ikke bare ser på de rene energibesparelser, men også på områder som indeklima og produktivitet. Det er meget positivt, for disse effekter kan ofte være langt mere givende end de rene energibesparelser. Får virksomhederne blik for det, åbner det for, at vi kan tage fat på at effektivisere en langt større del af bygningsmassen, siger Elo Alsing, markedschef i Skanska.

Også med hensyn til finansiering kan man se, at virksomhederne ser nye perspektiver. Typisk har virksomhederne fokuseret snævert på, at investeringer i energieffektivitet skulle betale sig selv tilbage i form af besparelser på få år. Men dette års energiindeks viser for det første tegn på, at virksomhederne gradvist accepterer længere tilbagebetalingstider, og for det andet svarer en betydelig del – 15 pct. – af svarvirksomhederne, at tilbagebetalingstid ikke længere er afgørende for dem. I stedet fokuserer de på, om investeringen skaber overskud i de løbende budgetter – dens cashflow.

- Dette er meget positivt, fordi cash-flow forbedringer øger virksomhedernes konkurrenceevne her og nu, samtidig med at det kan åbne for flere og større projekter, der øger energieffektiviteten, komforten og gør bygninger og anlæg klar til fremtidens smarte forsyningsnet. Samarbejdsmodeller som f.eks. ESCO har godt nok lidt længere tilbagebetalingstid, men garanterer besparelser fra år et,” siger Søren Eriksen, Vice President i Schneider Electric.

Han understreger dog, at indekset samtidig viser, at flertallet af virksomheder kun investerer små beløb i energieffektivisering:

- Det er ærgerligt, for hvis virksomhederne kun høster de lavthængende frugter, bliver det sværere for dem at tage fat på de større projekter. Ideelt set bør de bruge de nemme besparelser til at betale for de større tiltag. På den måde kan de hurtigst og med bedst økonomi skabe store besparelser og forbedre deres resultat, siger han.

Dedikeret energiansvarlig giver gevinst
Igen i år viser indekset, at det betaler sig for virksomheder at udpege en eller flere medarbejdere, der har direkte ansvar for at overvåge energiforbruget og følge op på muligheder for besparelser.

- Virksomheder med energiansvarlige når langt flere af de mål, de sætter sig med hensyn til at begrænse energiforbruget, og de har større overblik over investeringerne. Det er med til at vise, at energiledelse er et stærkt redskab til at nedbringe energiforbruget, bringe udgifterne ned og styrke virksomhedernes konkurrencekraft,” siger Jesper Erlang, standardiseringsdirektør fra Dansk Standard.

Han fremhæver også, at det er positivt, at i både virksomheder og kommuner er ansvaret for at nedbringe energiforbruget placeret højt i organisationen.

Det understreger indtrykket fra andre dele af rapporten af, at de danske virksomheder og kommuner for alvor er begyndt at betragte energiledelse og energioptimering som et strategisk indsatsområde, siger Rasmus Plougmann Laursen, Direktør i SE BigBlue.

- Vi ser, at det ikke længere kun er de få frontløbervirksomheder, der driver værket. Vi oplever på mange måder, at arbejdet med energi og ressourcer har en højere prioritering i virksomhederne. Det er blevet et direktionsanliggende, der betragtes som afgørende for virksomhedens konkurrenceevne og brand. Bæredygtighed og en langsigtet omgang med vores ressourcer er reelt blevet en del af mange virksomheders license to operate, siger han.

Fakta:
Energiindeks Danmark 2014 bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 1.000 største virksomheder målt på omsætning i 2012 og blandt landets 98 kommuner. 145 virksomheder med en samlet omsætning på 732 mia. kroner og 66 kommuner har svaret.

Indekset kan downloades fra: www.energiindeks.dk

Bag Energiindeks Danmark 2014 står en kreds af partnere, der tæller: Dansk Standard, Mandag Morgen, Schneider Electric, SE Big Blue og Skanska.

Indekset udgives årligt af Mandag Morgen.