Pressemeddelelse -

Kompakt og kraftfuld frekvensomformer i IP66- og IP65-kapsling

Schneider Electric udvider den intelligente Altivar Machine ATV320-serie med to stærke varianter, som forenkler og effektiviserer maskindesign til fx fødevareproduktion, medicinalindustri, landbrug og andre krævende miljøer

Det rigtige valg af frekvensomformer har afgørende betydning for maskinbyggernes forretning, og nu giver Schneider Electric OEM'erne to nye, stærke kort på hånden: Altivar Machine ATV320 i IP65- og IP66-indkapsling.

Dermed kan maskinbyggere nu også designe maskiner til de mest krævende miljøer med alle de fordele, den kompakte og kraftfulde Altivar Machine ATV320 tilbyder: Mindre behov for plads, avancerede funktioner, som forenkler maskindesignet, og færre omkostninger til kabling.

Med de nye varianter IP66 og IP65 med integreret afbryder på fronten omfatter Altivar Machine ATV320-sortimentet tre forskellige, fysiske størrelser: Kompakt, "book"-format til indbygning og nu også IP66/IP65.

IP66/IP65-udgaverne gør ATV320 oplagt til mange forskellige applikationer i miljøer med strenge krav til rengøring eller støvede eller fugtige omgivelser. For eksempel maskiner til fødevarefremstilling, medicinalindustrien og landbrug.

- Altivar Machine ATV320 er udviklet specielt til maskinbyggere og ideel til en lang række både enkle og avancerede applikationer,  hvor der er behov for højtydende omformere med et lille fodaftryk uden at gå på kompromis med ydelse og kvalitet , siger Keld Flindt, produktchef for frekvensomformere hos Schneider Electric Danmark.

Kontante fordele
Takket være den høje kapslingsklasse kan maskinbyggeren designe applikationen med ATV320 frekvensomformerne placeret tættere på selve motoren. Og det giver kontante fordele, forklarer Keld Flindt:

- Maskinbyggeren sparer både montagetid og motorkabler, som ofte udgør en væsentlig del af omkostningerne i maskindesign. Og hvis maskinbyggeren vælger udgaven med integreret afbryder, sparer han også omkostningerne til en EMC-tæt hovedafbryder.

Indbygget intelligens og sikkerhed
Generelt skiller Altivar 320-serien sig ud på adskillige punkter. Den indbyggede controller overflødiggør PLC'en i de helt enkle applikationer, og med de fem indbyggede sikkerhedsfunktioner sparer maskinbyggeren udgiften til eksterne sikkerhedsrelæer.

- Altivar Machine ATV320 giver markante fordele i form af et forenklet og mere effektivt maskindesign, kontante besparelser og kortere time-to-market, siger Keld Flindt.

Han tilføjer, at 320-serien også byder på unik motorkontrol, som er fuldt på højde med servoløsninger, hvad enten der er behov for asynkron kontrol eller PM-motorer med open-loop.

Altivar 320 frekvensomformere i IP65- eller IP66-kapsling fås i 1-faset og 3-faset udgave til effekter fra 0,18 til 7,5 kW.

Se hvordan du effektiviserer og forenkler dit maskindesign, sparer penge og opnår kortere time-to-market med Altivar Machine ATV320 her

Related links

Emner

  • Industri, produktion

Om Schneider Electric:

Schneider Electric er ledende specialist for den digitale udvikling af energihåndtering og automation i hjem, byggeri, datacentre, infrastruktur og industri. Fordelt på over 100 lande er Schneider Electric førende inden for energihåndtering - mellemspænding, lavspænding, pålidelig spændingsforsyning og automationssystemer. Vi tilbyder integrerede løsninger, som effektivt kombinerer energi, automation og software. I vores globale økosystem samarbejder vi på vores åbne platform med et stort netværk af partnere, systemintegratorer og udviklere for at levere realtidskontrol og optimale løsninger. Vi tror på, at fantastiske medarbejdere og partnere gør Schneider Electric til en fantastisk virksomhed. Vores forpligtelse til innovation, mangfoldighed og bæredygtighed sikrer, at Life Is On til alle, overalt, altid. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale