Skip to main content

Hvad skal dit barn efter folkeskolen?

Pressemeddelelse   •   Mar 25, 2020 12:10 CET

Folkeskolens æra bliver på et tidspunkt et overstået kapitel for dit barn. Hvad skal der ske derefter? Det kan være en svær beslutning for både barn og forældre, da det handler om fremtiden. Det er en tidlig alder at skulle beslutte sig for, hvad denne fremtid skal byde på.

Mulighedernes land

Efter folkeskolen er der et hav af muligheder for de unge mennesker. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvad de skal vælge. På dette tidspunkt i livet er det ikke sikkert, at den unge helt ved, hvad arbejdslivet skal indeholde, indtil de når pensionsalderen.

Skal det være gymnasiet, direkte ud i erhvervslivet eller noget helt tredje? Hvis de unge ikke helt ved, hvad de vil, kan det være en god idé at tage et år på efterskole. På mange efterskoler kan de unge mennesker dyrke nogle af deres interesser for at se, om det er lige præcis det område, de vil have et arbejde inden for.

Hvad er en efterskole?

En efterskole er et sted, hvor dit barn modtager undervisning, der forbereder dem til at komme på gymnasiet, handelsskole eller teknisk skole. Mange efterskoler planlægger undervisningen på flere faglige niveauer således, at dit barn bliver udfordret på dets faglige niveau.

Gå ikke glip af linjefagene

Du kan eksempelvis sende dit barn på en idrætsefterskole, hvis idræt er en stor del af dagligdagen. Der findes også efterskoler, der har et langt bredere udvalg af linjefag. Efterskole Østjylland har for eksempel hele seks linjefag at vælge mellem.