Skip to main content

Hvordan skal du prioritere dine SEO-indsatser?

Pressemeddelelse   •   Feb 14, 2019 15:48 CET

For mange virksomheder er det svært at skabe overblik over, hvad man skal prioritere inden for SEO, og herunder hvad der virker og ikke virker. Derfor har vi samlet nogle gode råd fra https://www.searchmind.dk/seo/, som forhåbentlig gør dig lidt klogere på, hvad du kan gøre for at optimere din hjemmeside.

1. Få et organisk boost med optimering af SEO-titler og Meta Beskrivelser

Mange virksomheder står med den udfordring, at de får for lidt trafik og for få kunder ud af deres placeringer på Google. Hvis din virksomhed står i samme situation, er det et godt råd at optimere og teste din Click Through Rate (CTR), også kaldet klikrate, der hvor det giver mening. Men hvor giver det mening? Det gør det på de placeringer, hvor din virksomhed allerede ligger på første eller anden side i Google. Det du helt konkret skal gøre, er, at undersøge hvordan din nuværende CTR-score for SEO-titler og Meta Beskrivelser performer og vurdere, om der er plads til forbedring. Her kan du med fordel anvende værktøjer som CTR Score Analyzer og CTR Tool.

2. Undgå at blive straffet af dvæletiden på din hjemmeside

Hvis besøgende på din hjemmeside hurtigt smutter tilbage til Google igen for at finde andre virksomheder, bliver du straffet med dårligere placeringer af Google. Det vil du gerne undgå, men hvordan? Sørg for det første for at Page Speed for dine landingssider er bedre end dine konkurrenters. Optimér dernæst din hjemmeside, så den er responsiv, hvilket betyder, at den skal kunne ses og bruges af både smartphones, tablets og almindelige desktop computere. Derudover er det vigtigt, at du går direkte til sagen; drop alt for meget irrelevant grafik, der alligevel skjuler dét, som er relevant for brugerne. Arbejd også på at få teksterne til at se overskuelige ud. Sørg for at lave afsnit og bruge et enkelt og forståeligt sprog. Sidst men ikke mindst kan det ikke understreges nok gange, at alle dine landingssider skal ligge op til en konvertering. Det kan både være i form af salg og tilmelding.

3. Få styr på dine interne links og gør Google glad

Det kan godt betale sig at bruge lidt tid på at få den interne linkstruktur på din hjemmeside til at spille, så du ikke mister værdi på en rodet linkstruktur. Men en korrekt styring af de interne links kan du faktisk høste ekstra værdi til dine landingssider, som er uvurderlig. Men hvordan gør du så det? Det gør du blandt andet ved at sørge for, at de ord, der beskriver et link, rent faktisk handler om dét, der bliver linket til. Hvis du har lavet et link med ordene ’Læs mere her’, så har Google ikke en chance for at vide, hvad landingssiden handler om. Derudover er det vigtigt at huske på, at du skal tilføje mere værdi til de landingssider, som du gerne vil have til at præstere bedre på Google, og derfor gør du klogt i at linke fra stærke sider til de lidt svagere. Et godt råd er at linke fra forside, som oftest er den stærkeste side på din hjemmeside. Men husk at en landingsside kun kan give værdi til én anden side.