Skip to main content

Vælg den rigtige emballage til fragten

Pressemeddelelse   •   Maj 29, 2019 10:28 CEST

Når fragten skal være sikker og professionel er det vigtigt at emballagen er i orden

Det kan blive en dyr fornøjelse at bruge den forkerte emballage når du skal sende ting fra din webshop ud til dine kunder - for stor emballage giver ekstra omkostninger, og forkert emballage kan give skader på produkterne, som i sidste ende vil gøre kunderne både utilfredse og koste dig endnu en afsending.

Tag hensyn til fragtmetoden

Når du skal vælge den rigtige emballage, skal du først og fremmest tage hensyn til fragtmetoden. Hvis der er risiko for at produkterne bliver udsat for vådt vejr under fragten, er det vigtigt at emballagen er sikret mod regn og nedbør. Den rigtige emballage vil også pakke produkterne, så de ikke bliver mærket af stød og hårdhændet behandling under fragten.

Det må godt være flot

Når du pakker eksklusive produkter eller plejeprodukter til fragt, betyder udseende noget. Her kan du vælge at pakke produkterne i fine bæreposer, som efterfølgende pakkes i enten bobleplast og papkasse eller i en boblekuvert. Bæreposen inviterer til at blive brugt, og du kan vælge at få trykt dit logo på poserne. Hvis du vælger bæreposer i papir, er de ofte FSC-mærkede, og det sender et signal til dine kunder om, at du - og de - går op i bæredygtighed.

Luk kassen godt

Når du skal sende produkter afsted, så sørg for at for forseglet papkassen eller den øvrige emballage grundigt. Her kan du bruge en god tape, der er nem for dig at sætte på, og nem for din kunde at få af igen.