Skip to main content

Brændstof er guld værd

Pressemeddelelse   •   Mar 25, 2013 08:34 CET

Dit brændstof er et forretningsaktiv - ikke en ren omkostning. Det er budskabet fra Shell på Transport 2013, hvor selskabet viser, hvordan avancerede brændstoffer, brændstofstyring og forandringsledelse kan give transportvirksomheder store forretningsfordele.

Brændstof er en tung omkostning for professionelle transportører. Og i mange transport- og logistikvirksomheder står brændstof for op til 1/3 af de samlede omkostninger.

Den gode nyhed er, at transportører ofte sidder med store uudnyttede muligheder for at optimere brændstofstyring og høste økonomiske gevinster for forretningen.

I dagene 4-7. april sætter Shells stand på Transport 2013 i Messecenter Herning fokus på de muligheder og redskaber, som transport og logistikvirksomheder, landbrug og den kollektive trafik har for at reducere brændstofforbrug- og omkostninger.

”Transportbranchen er presset i disse år. Krav om reduktion af omkostninger i driften og fortsat miljøregulering er nogle af de ting, som påvirker mange. Her viser vores erfaringer fra kunder herhjemme og ude i Europa, at arbejdet med avanceret brændstofteknologi betaler sig i stor stil,” siger Line Edlefsen, marketing manager i Dansk Shell.

”På Transport 2013 benytter vi anledningen til at vise transportbranchen, hvad det er for tekniske muligheder de har for at optimere deres brændstofstyring - og ikke mindst, hvordan man på ledelsesniveau bør arbejde strategisk med en forbedringskultur,” tilføjer hun.

Seminar om effektiv forandringsledelse

Teknik alene gør det nemlig ikke. Det viser bl.a. erfaringer fra Shells kunder, som har arbejdet med det avancerede brændstofstyringssystem, Shell FuelSave Partner.

Selv om data fra transportører viser, at systemet bidrager med brændstofbesparelser på helt op til 10 pct., ligger der altid en historie om forandringsledelse og kultur- og adfærdsændringer blandt chaufførerne bag succesen.

”Shell FuelSave Partner er et system, som tegner et komplet billede af brændstofforbruget i en virksomhed, helt ned på den enkelte bil. Men det kræver en dedikeret ledelsesindsats at omsætte den viden, som vores løsning giver om forbrug, kørselsmønstre blandt chaufførerne, optankningsdata, ruteoplysninger mm. til handling i det daglige,” forklarer Line Edlefsen.

På Transport 2013 inviterer Shell til et seminar om effektiv forandringsledelse med udgangspunkt i netop Shell FuelSave Partner. Her taler bl.a. den internationale konsulent og foredragsholder Bjørn Guldager om forandringer i organisationer. Han giver inspiration til, hvordan ledere i transportbranchen forankrer tiltag, der kan sænke brændstofforbruget.

Fremtidens brændstof

Desuden viser Shells stand en stribe eksempler på, hvordan højteknologiske brændstoffer gør en forskel for transportbranchen – i dag og i morgen. Det, både når det gælder Shells nye spare-diesel, Shell FuelSave Diesel, som blev lanceret sidste år. Og når det handler om ’up and coming’ brændstof, som GTL – altså gas i flydende form.

Shell FuelSave Diesel giver tunge køretøjer en indbygget brændstofgevinst på op til tre pct. Det sker ved at forbedre forbrændingen og ved at forebygge belægninger i motoren og holde injektionsdysserne rene.

Shells GTL-produkter vil inden for få år være at finde på det danske marked. Her lover produktet særligt godt for den kollektive trafik, som både kan reducere partikeludledningen og mindske støjen fra f.eks. busser, der kører i tæt befolkede dele af byerne.

”I Shell hjælper vi hver dag tusinder af virksomheder med at skabe overblik over og optimere deres brændstofforbrug. Rigtig mange bliver positivt overrasket over det potentiale, der ligger i at tage aktiv styring med brændstoffet,” siger Line Edlefsen.

Vejviser

Shells stand på Transport 2013 ligger i Hal J, stand 7320.

Kontakt

For mere information kontakt venligst: Line Edlefsen, marketing manager i Dansk Shell, Mobil: 4057 1594, E-mail: line.edlefsen@shell.com.


OM SHELL

Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestaden og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer.

Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra Shells aktiviteter i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.

Der er 314 Shell servicestationer i Danmark, heraf 63 Shell/7-Eleven, 65 forhandlerejede, 131 forpagterdrevne og 55 ubemandede Shell Express stationer. Shell tilbyder en bred vifte af brændstoffer - fra 99 oktan Shell V-Power over Shell FuelSave Blyfri 95, Shell 92 oktan til Shell FuelSave Diesel.

På verdensplan beskæftiger Shell cirka 90.000 medarbejdere i 80 lande. Her er selskabet involveret i bl.a. olie- og gasudvinding, produktion og salg af benzin og diesel samt udvikling af biobrændsel og flydende naturgas. I alt har Shell 43.000 servicestationer i verden og sælger cirka 145 mia. liter brændstof om året. Læs mere på www.shell.com.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar