Skip to main content

LEGO og Ferrari i skøn forening

Pressemeddelelse   •   Jun 22, 2013 07:49 CEST

Netop nu lancerer Shell i samarbejde med Ferrari og LEGO en helt ny Ferrari-serie til glæde for motorsports- og LEGO entusiaster kloden rundt. LEGOs hjemland bliver et af de første lande i verden, der får glæde af disse ”klodsede” Ferrari’er.  

LEGO har i over et år arbejdet på at skabe seks LEGO biler baseret på nogle af de mest ikoniske køretøjer i Ferraris historie. Startskuddet har nu lydt – og de seks eksklusive LEGO Ferrari’er er klar til start.

”Denne kampagne repræsenterer den fælles passion for performance og innovation, som Shell og Ferrari sammen står for – samtidig har den det sjove og fantasifulde islæt, som LEGO brandet tilfører. Uanset om man er fan af Ferrari, motorsport eller LEGO klodser, tror vi, at vores kunder vil kunne lide kampagnen”, siger Per Ollikaninen, produktchef hos Shell.

Henover sommeren får bilister en gratis LEGO Ferrari hver gang de tanker mindst 30 liter Shell V-Power.

Kampagnen fejrer Shells passionerede tekniske partnerskab med Ferrari, som nu er over 60 år gammelt.

Første gang i LEGOs historie

Bilerne er udstyret med den mindste “pull-back”-motor, der nogensinde er produceret i LEGOs historie – og i dansk legetøjshistorie i det hele taget. LEGO Ferrari’erne kan køre mindst to meter – og vil kunne klare mindst 300 ”træk”. Udover de seks Ferrari’er har LEGO og Shell også udviklet tre unikke LEGO minifigurer.

Bilerne

Ferrari F150° Italia – LEGO’s fortolkning af den vindende F1™bil i 2011. Denne bils bemaling kan ændres til enten Felipe Massa eller Fernando Alonso

Scuderia Ferrari Truck – Den velkendte lastbil er en central del af Ferraris racer-team og bringer en ny dimension ind i den eksklusive modelsamling. I LEGO versionen er kabinen er omhyggeligt blevet designet til at omfatte realistiske detaljer om lys, radiator og frontgitre

Ferrari 250 GT Berlinetta passo corto (SWB) – En sand legende fra motorsporten. Dette er ikke kun en af de smukkeste biler, der nogensinde er skabt, men det er også den første Ferrari, der bruger bremseskriver. Dens karakteristiske runde forlygter passer godt med LEGO klodserne – og giver det same smukke udtryk som originalen

Ferrari F40 – En af de mest genkendelige sportsvogne i historien. Den klassiske aerodynamiske form og den karakteristiske firkantede bagende identificeres øjeblikkeligt og er let af fortolke med LEGO klodser

Ferrari FXX – Den nyeste high-performance racer evolution skabt af Ferrari Enzo – en af de mest kraftfulde biler i verden. LEGO versionen kommer i sort bemaling og reflekterer Ferrari FXX’s stramme stil

Ferrari 458 Italia – Formentligt den mest ikoniske bil i det nuværende Ferrari sortiment, hvilket gør den til et naturligt valg til denne kampagne. LEGO har sat alle sejl for at skabe et autentisk og spændende stykke legetøj lige fra dens karakteristiske tredobbelte udstødning til de specielle multi-LED forlygter

Om Shell V-Power

Shell V-Power er et unikt brændstof, der gennem avanceret teknologi forbedrer motorens ydeevne – gældende for alle bilmærker. Inspireret af Shells tekniske landevindinger i samarbejdet med Ferrari er Shell V-Power udviklet til aktivt at rense motoren og beskytte vitale motordele – gennem hele bilens levetid. Shell V-Power er tilgængeligt i 60 lande.

www.shell.dk/lego

OM SHELL

Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestad og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer.

Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra Shells aktiviteter i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.

Der er 306 Shell servicestationer i Danmark, heraf 63 Shell/7-Eleven, 62 forhandlerejede, 123 forpagterdrevne og 58 ubemandede Shell Express stationer. Dertil kommer 16 CRT-anlæg til lastbiler, busser og anden tung transport. Shell tilbyder en bred vifte af brændstoffer - fra 99 oktan Shell V-Power over Shell FuelSave Blyfri 95, Shell 92 oktan til Shell FuelSave Diesel.

På verdensplan beskæftiger Shell cirka 87.000 medarbejdere i 70 lande. Her er selskabet involveret i bl.a. olie- og gasudvinding, produktion og salg af benzin og diesel samt udvikling af biobrændsel og flydende naturgas. I alt har Shell 44.000 servicestationer i verden og producerer hver dag 3,3 mio. tønder olie og gas. Læs mere på www.shell.com.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar