Om Shobr

Markedspladsen for dagligvarer

Shobr er online markedspladsen, der formidler kontakten mellem producenter af dagligvarer (sælgere) og forbrugere (købere) direkte via www.shobr.com. Her kan alle handle dagligvarer online og få leveret i hele Danmark, hvor de vil, og når de vil.

Ideen som formidler mellem køber og sælger kendes allerede fra andre brancher online. Nogle formidler hotelværelser og privat indlogering, andre taxakørsel, musik mv. Shobr gør det nu for dagligvarer. Vi giver forbrugere i hele Danmark mulighed for at få mere inspiration og adgang til et større sortiment af dagligvarer ved at købe direkte fra producenterne på www.shobr.com.

Shobr er således ikke en traditionel detailforretning, der køber varer ind for at sælge dem igen. Vi formidler blot producenternes salg og har hverken egne varer, lagre eller lastbiler. På Shobr er det derfor også producenterne selv, der beskriver produkterne og fastsætter priser og tilbud til forbrugerne.

Shobr har alle de kendte fordele ved onlinesalg af dagligvarer. Man slipper for den daglige kø ved kassen og man slipper for slæbet med de tunge bæreposer. Alle varer køres ud i hele Danmark og de pakkes og køles forsvarligt, så man ikke behøver at være hjemme, når de leveres.

På Shobr er hyldepladsen ubegrænset. Derfor kan producenterne vise deres fulde sortiment til forbrugerne og inspirere dem med information omkring alle deres varer. Producenterne kan også komme i direkte kontakt med forbrugerne og det giver nye muligheder for at lære dem bedre at kende til gavn for produktudvikling, markedsføring og salg. Ikke bare online, men i alle kanaler. Shobr er derfor ikke en erstatning for den traditionelle dagligvarehandel, men et nyt supplement.

Adresse

  • Shobr
  • Svanemøllevej 25
  • 2100 København Ø
  • Danmark

Tilmeld RSS-feed