Skip to main content

Ny undersøgelse sætter fokus på emhættens betydning

Pressemeddelelse   •   Okt 15, 2010 13:53 CEST

En ny undersøgelse viser, at mere end hver fjerde dansker er utilfreds med deres emhætte, frem for alt fordi emhættens udsugning ikke er kraftig nok. De fleste af os har prøvet at stå i et køkken fuld af mados og damp, men hvad de færreste ved er, at dette kan være med til at ødelægge både møbler, interiør og tøj. Med en større viden om emhættens betydning, kan du få et hjem der holder længere.

Måske kender du problemet: Mados og støj under madlavningen skaber stress, spreder madlugt og forstyrrer atmosfæren i store dele af hjemmet. Hvis du gør, er du ikke den eneste. En ny undersøgelse viser, at mange danskere er utilfredse med deres emhætte, og hele 69 % mener, at den primære grund er, at udsugningen er for dårlig. Mados og damp er dog ikke den eneste grund til utilfredshed blandt danskerne. At slappe af og hygge sig med madlavningen kan være svært, når emhætten larmer, og derfor er emhættens støjniveau også et irritationsmoment. Da mange familier i dag har et åbent køkken, ledes madosen og støjen fra køkkenet ud i andre dele af boligen, hvilket påvirker både møblernes holdbarhed og stemningen i hjemmet.

Generelt prioriterer danskerne ikke deres emhætte nok, ofte fordi de vælger produktet sent i processen, når de renoverer eller bygger deres køkken. Manglende viden om emhætter kan desværre føre til, at mange fortryder deres køb. I valget af emhætte er det derfor vigtigt ikke at forelske sig udelukkende i form og design, men også at prioritere udluftningskapacitet og støjniveau.

Med den rette emhætte forsvinder madosen med et sug

Siemens udbyder emhætter til enhver smag, som alle effektivt tager sig af stegeos og damp. Samtlige emhætter har desuden et lavt støjniveau og et stilrent, tidsløst design. Emhætterne findes som vægmonterede, frithængende, underbyggede og udtrækkelige, i bredder fra 40 cm. og op til 120 cm. Derudover tilbyder Siemens en række funktioner, som eksempelvis sensor-automatik, der registrerer mængden af mados i køkkenet, og automatisk regulerer effekten til et passende niveau. Uanset hvilken model du vælger, kan du være sikker på at få et kvalitetsprodukt, som du kan leve med længe.

Eksempel på emhætter fra Siemens                          Artikelnr            Vejledende pris

Vægmonteret emhætte, hvid, 90 cm                          LC 928BA90            10.795 kr.

Vægmonteret stål m. hvid glasskærm, 90 cm             LC 925GA30              5.595 kr.

Vægmonteret med sensor-automatik, 90 cm              LC 958WB60              7.495 kr.

For yderligere information kontakt:

Janni Nøhr, Siemens Danmark, tlf.: 44 89 85 38, e-mail: janni.noehr@bshg.com

For praktiske spørgsmål og billeder kontakt:

Maria Jensen, Star Public Relations, tlf.: 72 11 21 40, e-mail: maria.jensen@starpr.dk

BSH Hvidevarer AB (Nordeuropa), som markedsfører Siemens, Bosch og Gaggenau, blev grundlagt i 1997 og findes i dag i Sverige, Norge, Danmark, Finland og de baltiske lande. BSH indgår i Bosch and Siemens Home Appliances Group, et af verdens førende firmaer i hvidevarebranchen.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument