Skip to main content

Nye intelligente emhætter til det fuldendte køkken

Pressemeddelelse   •   Maj 22, 2014 10:34 CEST

Siemens kan nu sende en helt ny generation af intelligente og lydsvage emhætter på markedet. Nogle af modellerne har en smart funktion, som gør at emhætten selv kan finde ud af, hvilken sugeeffekt, der er behov for. Når madosen er væk, slukker emhætten helt af sig selv. Siemens nye emhætter forener høj kvalitet og design og passer til dem, der søger markedets bedste produkter.

Siemens nye sortiment indeholder bl.a. den frithængende emhætte LF 91BB552 og den vægmonterede emhætte LC 91BD552. De har begge climateControl Sensor, en smart funktion som gør, at emhætten selv indstiller den sugeeffekt, der er nødvendig for at fjerne madosen. Emhætten slukker ligeledes selv igen, når luften er renset for fedt og mados. Dermed bruger emhætten aldrig mere energi end der er brug for, så den sparer på strømmen samtidig med, at den forstyrrer minimalt i køkkenet.

Behovet for en effektiv emhætte er rigtig stor i et køkken, hvor familien tilbringer meget tid, og det er ikke rart at sidde i en luft fuld af fedt, lugte og vanddampe. En kraftfuld emhætte, der ikke støjer, er særlig vigtig, hvis man har et meget åbent køkken eller et køkkenalrum,” siger Janni Nøhr, der er Brand Manager for Siemens Danmark.

Siemens er kendt for innovation og fører teknologiudviklingen fremad. Det gælder selvfølgelig også design. Siemens blander elegant klassiske linjer med førsteklasses materialer som rustfrit stål og glas. Kombinationer, som gør produkterne til attraktive og tidløse designobjekter. Det er ingen overraskelse, at vores emhætter vinder prestigefyldte designpriser gang på gang.

LC 98KA570 har vundet to design priser: IF design award og reddot design award.

Kraftigt sug, men lavt energiforbrug
For at nedsætte energiforbruget og skåne miljøet, har de nye emhætter en helt ny motor teknologi – iQdrive kulfri motor, der på trods af sin høje kapacitet har et betydeligt lavere energiforbrug sammenlignet med almindelige emhætter.

Når emhætten startes, tændes et energibesparende LED-lys automatisk og kaster et behageligt lys på kogepladen og madlavningen. Det er også muligt at dæmpe belysningen, og med funktionen softLight øges og sænkes lysstyrken gradvist, når der tændes og slukkes.

Siemens nye emhættesortiment omfatter i alt 22 emhætter, der alle er fremstillet på Siemens egen fabrik i Tyskland. Alle emhætter i det nye sortiment har iQdrive kulfri motor, og Siemens tilbyder 10 års motorgaranti på alle emhætter med iQdrive kulfri motor. Emhætterne fungerer til direkte aftræk eller kan tilsluttes med det smarte cleanAir-kulfilter. Klassisk set har aftrækssystemer altid været mere effektiv end en recirkulerende emhætte. Men med cleanAir-kulfilter, der renser luften for mados med helt op til 93%[1], har Siemens formået at gøre, hvad den tidligere generation af recirkulerende emhætter aldrig kunne – at konkurrere effektivt med aftrækssystemet. Emhætten kan placeres hvor som helst, og sparer bade energi og varme.  

Udvikling, design og produktion af Siemens emhætter sker i Tyskland  Siemens iQDrive-motor

Siemens LC 98KA570 

Vægmonteret emhætte

Sort glas

Vejledende udsalgspris: 21.195 kr.

Siemens LC 91BD552 

Vægmonteret emhætte

Rustfrit stål

Vejledende udsalgspris: 10.895 kr.

Siemens LF 91BB552

Frithængende emhætte

Rustfrit stål

Vejledende udsalgspris: 16.295 kr..

Billeder

Billeder kan downloades fra Siemens billedarkiv: www.siemens-home.dk

For yderligere information, kontakt venligst:

Janni Nøhr, Brand Manager Siemens Danmark

Tlf: 44 89 85 38

Email: janni.noehr@bshg.com

Trine Skovgaard, PR-koordinator

Tlf: 33 13 05 25

Email: ts@primetime.dk


[1]  Kilde: http://www.energimyndigheten.se/Press/Pressmeddelanden/Pressmeddelanden-2010/Kolfilterflaktar-tar-revansch-i-nytt-test/


Siemens Home Appliances er en del af BSH Home Appliances Group, som er Europas førende producent af hvidevarer. Siemens - som blandt andet har udviklet pacemakeren, vindmøller og designet Mars-robotter til NASA - tilbyder fremtidens hvidevarer. Det, som kendetegner Siemens’ produkter, er de veludviklede og intelligente funktioner kombineret med et æstetisk og tidløst design. I Siemens produktsortiment findes alt til det moderne hjem, herunder ovne, kogeplader, emhætter, espressomaskiner, køleskabe og frysere. Omsætningen for BSH Home Appliances AB i Norden var i 2013 3,5 milliarder DKK. For yderligere information: www.siemens-home.dk


Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument