Skip to main content

Prisvindende emfang giver ny rummelighed

Pressemeddelelse   •   Jun 10, 2013 21:32 CEST

Siemens prisvindende bordemfang er helt uafhængig af vægplads og passer perfekt til det moderne køkken-al-rum. Emfanget er særligt ideelt til kogeøer, da det kan installeres direkte i køkkenbordet. Samtidig har det 90 cm brede bordemfang en praktisk funktion, så det kan køres elegant ned i bordpladen og blive gemt væk, når det ikke er i brug. Der er således plads til, at madlavningen bliver en hyggelig aktivitet, hvor alle kan samles omkring køkkenbordet uden at et klassisk emfang fra loftet tager udsynet. Bordemfanget har et tidløst design og en form, der gør, at det indretningsmæssigt er let at kombinere med andre køkkenelementer.

Kraftigt sug, men altid madro

Den hurtige og effektive evne til at absorbere lugte fra madlavningen gør bordemfanget specielt velegnet til store, åbne rum, hvor for eksempel køkken og stue er i ét. Bordemfanget har en høj kapacitet på 750m³ /t og samtidig et særdeles lavt lydniveau, så madroen altid er sikret. Det effektive filter i emfanget er ligeledes let at rengøre og tåler at komme i opvaskemaskinen. Displayet er udstyret med touch control, der tydeligt indikerer alle sugeniveauer og angiver, hvornår det er tid til at rengøre filteret.

Behageligt lys til hyggelige stunder

Når emfanget køres op, tænder et energibesparende LED-lys automatisk og kaster et behageligt lys på kogepladen og madlavningen. Det er også muligt at dæmpe belysningen, og med funktionen softLight øges og sænkes lysstyrken gradvist, når der tændes og slukkes.

Produktnavn og vejledende pris:

LD97AA670, 21.195 DKK

Billeder

Billeder kan downloades fra Siemens billedarkiv: www.siemens-home.dk

For yderligere information, kontakt venligst:

Janni Nøhr, Brand Manager Siemens Danmark

Tlf: 44 89 85 38

Email: janni.noehr@bshg.com

Trine Skovgaard, PR-koordinator

Tlf: 33 13 05 25

Email: ts@primetime.dk

For praktiske oplysninger og billeder, kontakt venligst:

Elisabeth Weidlertz, GolinHarris

Tlf: 08-506353 29

Email: elisabeth.weidlertz@golinharris.se

BSH Hvidevarer AB (Nordeuropa), som markedsfører Siemens, Bosch og Gaggenau, blev grundlagt i 1997 og findes i dag i Sverige, Norge, Danmark, Finland og de baltiske lande. BSH indgår i Bosch and Siemens Home Appliances Group, et af verdens førende firmaer i hvidevarebranchen.