Skip to main content

Siemens præsenterer trendrapport omkring fremtidens køkken

Pressemeddelelse   •   Nov 30, 2010 09:56 CET

Om 20 år skal vores køkkener være fleksible og enkle, mens holdbarhed og energibevidsthed er en selvfølge. Bløde organiske former, lokale materialer og traditionelle byggemetoder vil dominere. En finsk industriel designer, en dansk arkitekt, en svensk madskribent og en norsk designer giver deres billede af fremtidens køkken i Siemens Trendrapport 2010.

For at forstå vores omverden og hvilke krav der stilles til os som hvidevareleverandør, bad Siemens trendspottere fra forskellige dele af Norden om at give et bud på, hvordan fremtidens køkken kommer til at se ud.

Rapporten fortæller blandt andet, at fremtidens teknik bliver mere avanceret, men mindre synlig og lettere at anvende. Husholdningsapparater bliver lige så intuitive som en iPhone. Desuden kommer vi til at bo på færre m2, og det vil også påvirke køkkenets størrelse. Formentlig begynder vi at tage større dele af køkkenet med os når vi flytter, hvilket stiller krav til fleksibilitet og mobile løsninger. Trendspotterne bag rapporten mener også, at bevidstheden om kost og sundhed fortsat vil øges i løbet af de næste 20 år. Eksempelvis bliver der større fokus at opbevare maden optimalt, f.eks. vha. muligheden for at indstille en præcis temperatur i forskellige zoner af køleskabet.

Rapporten, som bl.a. den danske arkitekt Dorthe Mandrup har bidraget til, viser også, at miljøbevidsthed på sigt vil vokse, og en af de ting der skal ændres på madområdet, er at mindske den store mængde mad vi dagligt smider ud. Derfor vil flere butikker i fremtiden komme til at sælge råvarer i mindre pakker, og det vil blive mere miljøvenligt at købe færdigmad end at lave maden selv, eftersom det giver mindre spild. Alt, der kan lette arbejdet i køkkenet, bliver attraktivt – og at spise og lave mad sammen bliver vigtigere end nogensinde.

Siemens møder fremtidens behov

Når Siemens udvikler fremtidens husholdningsapparater, tager produktdesignerne naturligvis hensyn til de trends, behov og muligheder der kan komme til at påvirke os mennesker i fremtiden. I øjeblikket arbejder Siemens meget med tekniske innovationer for at øge effektiviteten og samtidig reducere energi- og vandforbruget i hjemmets husholdningsapparater. Design der møder menneskers behov for fleksibilitet og enkelhed er også noget, der er meget højt prioriteret på Siemens’ vej mod fremtiden.

Siemens er stolte over altid at gå forrest når det gælder design, funktion og tekniske innovationer. Der arbejdes hårdt på fortsat at følge med udviklingen og skabe et køkken tilpasset menneskers behov og en holdbar fremtid.

For yderligere information kontakt:

Janni Nøhr, Siemens Danmark, tlf.: 44 89 85 38, e-mail: janni.noehr@bshg.com

For praktiske spørgsmål og billeder kontakt:

Helle Jakobsen, Star Public Relations, tlf.: 72 11 21 40, e-mail: helle.jakobsen@starpr.dk

BSH Hvidevarer AB (Nordeuropa), som markedsfører Siemens, Bosch og Gaggenau, blev grundlagt i 1997 og findes i dag i Sverige, Norge, Danmark, Finland og de baltiske lande. BSH indgår i Bosch and Siemens Home Appliances Group, et af verdens førende firmaer i hvidevarebranchen. Omsætningen i Norden lå i 2009 på 3,4 milliarder kr.

Vedhæftede filer

PDF-dokument