Skip to main content

Håndværkerkataloget vender tilbage

Pressemeddelelse   •   Jan 02, 2018 11:53 CET

I håndværkerkataloget har du informationerne lige ved hånden

Mange danske håndværkere vil kunne huske det gamle håndværkerkatalog fra BMF. Nu vender det efterspurgte katalog tilbage i en moderniseret version.

Siden den traditionsrige danske beslagsproducent BMF blev opkøbt af amerikanske Simpson Strong-Tie har virksomheden brugt en del år på at genfinde og udvikle sin plads på det danske marked. Et af de tiltag som man i sin tid valgte ikke at fortsætte med var det ellers så værdsatte håndværkerkatalog.

Men efter megen efterspørgsel fra de danske håndværkere har Simpson Strong-Tie nu valgt igen at udgive kataloget. Det er dog ikke bare et genoptryk af det gamle katalog. I 2017 versionen findes den nyeste viden omkring brugen af bygningsbeslag i bærende konstruktioner.

Kataloget indeholder såkaldte ’udvælgelsesguides’ som hjælper dig med at finde frem til det rette beslag til den installation du skal udføre. Installationsvejledninger, udsømningsillustrationer og placering af bolte sikrer af beslagene fastgøres korrekt, hvorved konstruktionens bæreevneværdier efterfølgende kan dokumenteres. Kataloget er i A5 format og er udstyret med faneblade søm gør det let at finde det man søger.

”Kataloget er i første omgang printet i et begrænset oplag men spørg i dit lokale byggemarked og hør om de kan skaffe dig et eksemplar. Kataloget ligger desuden frit tilgængeligt på vores hjemmeside www.strongtie.dk.” lyder det fra Simpson Strong-Tie. 

Simpson Strong-Tie er verdens førende producent af bygningsbeslag. Vi udvikler, tester og fremstiller flere beslag end nogen anden producent indenfor branchen. I Danmark produceres beslagene på produktionsanlægget i Boulstrup, tidligere kendt under navnet Boulstrup Maskinfabrik (BMF). Her har man i mere end 60 år udviklet og produceret bygningsbeslag af højeste kvalitet til den danske byggebranche.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar