Skip to main content

​Danskernes sexvaner 2015

Pressemeddelelse   •   Dec 29, 2015 11:50 CET

Den erotiske webshop Sinful.dk, har kigget nærmere på danskernes sexvaner i 2015. Ved at analysere deres data for året der gik, har webshoppen fundet fem sjove facts om danskerne i 2015. 

Du kan læse dem alle her.

Danske kvinder foretrækker 14,5 cm

Kigger man på længden af de dildoer der blev solgt i 2015, viser det sig at danskerne i gennemsnit foretrækker en dildo på 14,5 cm.

Det tal er beregnet ud fra gennemsnittet af de mest populære dildoer i webshoppen, vægtet efter dildoernes popularitet.

Nyheden omkring danske kvinders foretrukne længde forventes at være glædelig for mange danske mænd. De 14,5 cm i gennemsnitslængde passer nemlig godt overens med den faktiske gennemsnitslængde på de danske mænds penis størrelser, der, ifølge en artikel i Illustreret Videnskab, er 14.9 cm.

Med den nye indsigt i, hvad danske kvinder foretrækker, er der god grund til at lægge eventuelle mindreværdskomplekser på hylden, da undersøgelsen viser at kvinderne faktisk foretrækker dildoer med en lidt kortere længde end gennemsnitslængden.

Årets frækkeste navne blev Michael og Anni

Sinful tog i 2015 temperaturen på, hvilke navne der topper, når det gælder indkøb af sexlegetøj. Undersøgelsen er baseret på de sidste 100.000 ordrer i webshoppen.

Her afslørede undersøgelsen at personer med navnene Michael og Anni i gennemsnit bruger flest penge på sexlegetøj.

Generelt var det personer med traditionelle og modne danske navne der køber mest sexlegetøj i 2015. Andre navne som ligger helt i top på listen er navne som Lars, Marius, Randi og Mette.

”Det er dejligt at se, at det er den lidt mere modne generation, som er øverst på listen når det gælder køb af sexlegetøj. Det viser, at de er friske på at prøve noget nyt i dobbeltsengen, og at de ønsker et inspirerende og legende sexliv”, siger Mathilde Mackowski, der er medstifter af Sinful.dk.

Danmarks mest sexede by blev Randers

Webshoppen undersøgte ligeledes hvor i landet der blev købt mest sexlegetøj.

Ved at sammenligne omsætningen for hvert af landets postnumre med antallet af indbyggere i området, har man kortlagt danskernes frække indkøbsvaner anno 2015.

Konklusionen viser, at Randers er mere end bare regnskov og Elvis museum. Den østjyske by topper nemlig listen som Danmarks mest sexede by i 2015. Undersøgelsen viste, at indbyggerne i Randers køber mere end dobbelt så meget sexlegetøj, sammenlignet med landsgennemsnittet.

Samtidig viste undersøgelsen at den by i Danmark hvor der blev købt absolut mindst sexlegetøj pr. indbygger er fynske Marslev.

Danskerne køber mest sexlegetøj mellem kl. 21 - 22

Tallene viser at danskerne især køber sexlegetøj når børnene er lagt i seng. Mellem klokken 21 - 22 er det tidspunkt på døgnet, hvor webshoppen modtager flest ordrer.

Et andet og mere overraskende populært tidspunkt er mellem klokken 16 - 17, hvilket viser at mange køber sexlegetøj så snart de kommer hjem fra arbejde.

“Vi oplever at rigtig mange køber sexlegetøj, efter børnene er lagt i seng. Det er typisk den tid hvor forældrene har lidt alenetid med hinanden og derfor også det foretrukne tidspunkt at købe sexlegetøj. Men vi ser også at rigtig mange køber sexlegetøj, når de kommer hjem fra arbejde. Mellem kl. 16 - 17 er der altså ekstra stor aktivitet i vores shop i hverdagene. Så det kunne tyde på at mange stresser af efter arbejde, ved at købe sexlegetøj ” smiler Mathilde Mackowski fra Sinful.dk

Bondage er årets trend

2015 blev året, hvor historisk mange danskere har haft røde bagdele, efter en omgang kærlig smæk. Salget af bondagesexlegetøj er nemlig steget kraftigt i 2015.

Det er især produkter som piske og håndjern som danskerne har efterspurgt i stigende grad. Mathilde Mackowski er ikke i tvivl om at Fifty Shades of Grey filmen har haft en stor indflydelse på danskernes sexliv.

“Vi oplevede allerede tilbage i 2013, da den første bog i romanserien udkom, at interessen for bondagesexlegetøj steg markant. Men efter filmen fik premiere i februar 2015, oplevede vi en endnu større stigning i efterspørgslen på det mere eksperimenterende sexlegetøj. Der er ingen tvivl om at Fifty Shades of Grey fænomenet har været med til at inspirere danskernes sexede fantasier i 2015 ”, udtaler Mathilde.

Hvis du vil læse alle facts for 2015, kan du klikke her

Sinful.dk er en danskejet erotisk webshop, der på en stilren og sober måde præsenterer de bedste og nyeste erotiske produkter, der findes på markedet. Vores mål er, at hjælpe alle – uanset køn, alder og seksualitet – til at få endnu bedre sex med sexlegetøj.

Vedhæftede filer

Word-dokument