Pressemeddelelse -

Succesfuld dansk iværksætter lancerer egen luksus sexlegetøjsserie

I 2008 havde Mathilde Mackowski og hendes daværende kæreste, Tonny Andersen, en drøm. De ville revolutionere den erotiske branche og gøre sexlegetøj stilfuldt, stuerent og mainstream. I dag - knap 10 år, tre Gazellepriser, en e-handelspris og 80 medarbejdere senere, driver de sammen Skandinaviens største erotiske webshop. Drømmen er den samme, ambitionerne har til gengæld aldrig været større.

Har skabt et unikt, skandinavisk brand

Mathilde Mackowski begyndte for alvor at arbejde målrettet med design og udvikling af erotisk legetøj i 2015, og da der manglede et stærkt, skandinavisk brand på markedet, som imødekom den mere modne og erfarne kvindes krav til nydelse, gjorde den danske iværksætter, hvad hun gør allerbedst; skabte det selv.

“Kollektionen henvender sig til kvinden, som ønsker kvalitet og luksus. Hende, som vil investere i sig selv, og som er klar til at tage sin seksualitet til næste niveau - alene eller sammen med en partner”, forklarer Mathilde Mackowski.

Et helt årtis viden og ambitioner er samlet i den nye kollektion. Virksomhedsejerens efterhånden mangeårige erfaring i branchen har lært hende præcist, hvad der fungerer og ikke fungerer, hvilke forventninger og ønsker kunderne har til følelse og stil, og hvordan produkternes materiale og udformning harmonerer bedst med kroppens anatomi. Intet i designprocessen har været overladt til tilfældighederne.

Ambitiøs designproces

Der er lagt tonsvis af arbejdstimer bag kollektionens stilrene, organiske udtryk, og Mathilde Mackowski har samarbejdet tæt med førende eksperter og sexologer fra hele Skandinavien fra start til slut i design- og innovationsprocessen. Prototyperne er blevet testet igen og igen, så både længde, højde, knapper, materiale og udseende er endt med at gå op i en højere enhed. Brandets emballage har været et mindst lige så ambitiøst designobjekt, tilkendegiver Mathilde Mackowski.

“Vi har tænkt på alt lige fra produkternes lilla nuance til pappet i æsken og skrifttypen i brochuren - også det lækre svup, der kommer, når du åbner boksen.”

For Mathilde Mackowski skal erotisk legetøj nemlig byde på en helhedsoplevelse, der er eksklusiv, sensuel og forførende fra start til slut.

Mission: Bedre sex gennem nysgerrighed og leg

Iværksætterens oprindelige mission er der ikke rykket ved; at inspirere folk til et bedre sex- og kærlighedsliv gennem nysgerrighed, leg og intimitet.

“Jo bedre og smukkere produkter og designs der findes på markedet, desto mere kan jeg være med til at give folk muligheden for at gå på opdagelse i deres egen seksualitet”, forklarer Mathilde Mackowski.

Og selv om hun uden tvivl er langt tættere på sit mål, siden hun startede Sinful, så har hun ikke tænkt sig at nedskalere ambitionerne. Heller ikke på produktdesign- og udviklingsdelen.

“Jeg kan allerede nu afsløre, at vi er i gang med næste step, som bliver at designe og udvikle produkter til par”, slutter hun.

Se kollektionen her.


BAGGRUND:

Der er mildest talt langt fra den snævre to-værelses lejlighed i Silkeborg, der de første par år dannede rammer om virksomheden, til domicilet i Aabyhøj ved Aarhus, hvor der hver dag sendes tusindvis af pakker af sted til kunder i hele Norden.

Tilbage til begyndelsen i 2008. Dengang var det unge par i starten af tyverne på udkig efter en shop, som forhandlede smagfuldt sexlegetøj, der matchede deres krav til holdbarhed og funktionalitet uden at ose af mørk kælder.

“Sex var noget umiddelbart og naturligt for os, men der fandtes ikke sådan en butik, som vi var på udkig efter. Vi kunne umuligt være de eneste, der manglede et sted at gå hen, og det måtte vi gøre noget ved”, fortæller Mathilde Mackowski.

Parret fik ret. Sinful.dk var født, og det, der startede som en simpel iværksætteridé udsprunget af en personlig nysgerrighed og undren, er i dag et succesfuldt og prisvindende millionforetagende med vokseværk og visioner.

Om Mathilde Mackowski:

  • Født i 1985
  • Selvlært iværksætter og medstifter af Sinful

Om Sinful:

  • Sinful er den største online sexshop i Skandinavien
  • Virksomheden blev stiftet i 2008 af Mathilde Mackowski og Tonny Andersen og tæller i dag 80 medarbejdere
  • Sinful har foruden de tre Gazellepriser i 2015, 2016 og 2017 også modtaget E-handelsprisen “Årets E-ner” i 2017

Sinful.dk er en danskejet erotisk webshop, der på en stilren og sober måde præsenterer de bedste og nyeste erotiske produkter, der findes på markedet. Vores mål er, at hjælpe alle – uanset køn, alder og seksualitet – til at få endnu bedre sex med sexlegetøj.

Kontakt

Thomas Bundgaard Jensen

Pressekontakt Head of Marketing

Relateret materiale