Pressemeddelelse -

Danske singler drømmer stadigvæk om det helt store kirkebryllup

I en verden hvor den næste uforpligtende flirt aldrig er mere end et swipe væk virker drømmen om ’til døden os skiller’ næsten utopisk. Men 9 ud af 10 af de danske singler drømmer stadigvæk om det helt store kirkebryllup.

Det er nemmere end nogensinde før at komme i kontakt med det modsatte køn. Et utal af knalde- og jeg-så-dig-i-føtex-apps lokker konstant med uforpligtende flirt og hurtig bekræftelse. Men i virkeligheden drømmer langt størstedelen af danske singler om at finde den eneste ene, og blive gift ved det helt store kirkebryllup. Det viser ny stor undersøgelse fra datingtjenesten Single.dk.

Jonas Cronfeld, medejer af Single.dk fortæller:

»Vi undersøger hele tiden hvad vores kunder søger og dybest set drømmer om, for at kunne matche de singler der passer bedst sammen. Og her er der et klart mønster. Flere og flere drømmer om det helt store kirkebryllup med deres eneste ene. Faktisk er det lige nu 93,8% af kvinderne der går med den drøm, og 91,3% af mændene«

De har nærstuderet deres kundedatabase med 40.000 aktive medlemmer og kan derfor give et ret præcist billede af den typiske single anno 2015.

»Alle de her nye apps har været en fantastisk forretning for os. Det har gjort befolkningen mere åbne over for at få hjælp til at finde en kæreste, men enormt frustrerede over hvor useriøst meget af det er, og derfor kommer de til os.«, fortsætter Jonas Cronfeld.

Ikke alle er dog lige begejstrede ved at gå til alteret for efterfølgende at blive overdænget med ris. 3,2% af de yngre kvindelige singler mener at ægteskab hører til på historiens mødding, mens det samme gør sig gældende for 4,6% af mændende i samme aldersgruppe. 16,2% af kvinderne foretrækker en borgerlig vielse, imens det samme gør sig gældende for 25,7% af mændende.

Trods den store hengivenhed mener over halvdelen at det er okay at fantasere om andre end sin partner, så selvom danskerne søger kernefamilien, er der altså visse ting der tyder på at det kræver lidt ekstra krydderi at holde liv i et moderne ægteskab.

Undersøgelsen er baseret på 55.000 besvarelser i perioden 14. september til 16. oktober.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Single.dk har hjulpet singler med at finde kærligheden siden 1999, og den dag i dag er vi stadigvæk en af de services der bringer flest mennesker sammen.

Vores erklærede mål er at hjælpe alle singler i Danmark med at finde den helt rigtige kæreste, så de kan udvikle et langt og lykkeligt forhold. Det gør vi ved at kombinere de nyeste teknologiske muligheder og platforme med solid og gennemtestet viden indenfor psyko- og sociologi.

Kontakt

Jonas Cronfeld

Pressekontakt Medejer 31450064