Skip to main content

SKODA forstærker samarbejdet med cykelsporten som ny sponsor af den grønne pointtrøje ved Tour de- France

Pressemeddelelse   •   Jun 18, 2015 10:00 CEST

SKODA kan nu kalde sig den officielle sponsor af den grønne pointtrøje ved de to grand tours, Tour de France og La Vuelta. Siden 2004 har SKODA været den officielle sponsor for den hvide ungdomstrøje ved Tour de France, men det ændrer sig nu fra hvidt til grønt.

Werner Eichhorn, salgs- og marketing direktør for SKODA, udtaler i den forbindelse: ”SKODA er en stærk og pålidelig partner i de internationale cykelkonkurrencer. Ved at sponsorere den grønne pointtrøje i Tour de France og La Vuelta, gør vi vores engagement i cykelsporten endnu mere synlig, og den intense konkurrence for den meget eksponerede og attraktive grønne pointtrøje, er et af de store højdepunkter ved disse løb.”

Cykelsporten har i mange år været en stor del af SKODAs sponsorstrategi. Ud over Tour de France og La Vuelta, sponsorerer SKODA også otte andre internationale cykelløb samt et væld af danske cykelløb. SKODA er feltets stærkeste hjælperytter for Dansk Cykle Union og dermed Post Danmark Rundt samt Post Cup løbene. SKODA er tillige særdeles synlige indenfor motionscykling med stor involvering i blandt andre Sjælsø Rundt, Tøse Runden, Fyn Rundt og ikke mindst Århus - København. SKODA støtter naturligvis også op om Team Rynkeby. Og det er ikke et tilfælde at SKODA har valgt at være så synlige i cykelsporten. Grundlæggerne af SKODA, Laurin & Klement, startede deres virksomhed for 120 år siden med netop produktion af cykler i 1895.

ŠKODA har over 100 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.

Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov og modeller som Fabia, Octavia og Superb er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser. 

Derudover udgøres modelprogrammet af  microbilen Citigo og Yeti og Yeti Outdoor, der begge tilhører SUV klassen, samt den særdeles funktionelle og fleksible Roomster, der også er kendetegnet ved et innovativt design. De nyeste modeller i ŠKODA-familien er Rapid Hatchback og Rapid Spaceback.

ŠKODAs DNA er rummelighed og kvalitet for pengene. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er et af de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA står for ”Clever ingeneering with a human touch”, hvilket vi lokalt betegner som ”Driftssikre biler med et personligt aftryk”.

I ŠKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov. Herudover er miljø og bæredygtighed vigtige områder, der ligger ŠKODA stærkt på sinde. Det kalder vi for ”Lad fornuften sejre”.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Name of Image