Skip to main content

Børnenes Dag er et stort hit hos Skoringen i Odense C

Pressemeddelelse   •   Mar 15, 2019 07:30 CET

På billedet ses fra venstre salgsassistent Sofie Frydenborg, skohandler Henrik Petersen og salgsassistent Regitze Vind Andersen fra butikken på Vestergade, som alle er klar til at tage imod de mange børn og forældre på Børnenes Dag.

Må først offentliggøres mandag d. 18. marts 2019!

Traditionen tro hilser Skoringen på Vestergade i Odense foråret velkommen med Børnenes Dag, som i år starter torsdag d. 21. marts kl. 10.00. Med Børnenes Dag minder skokæden børnefamilierne i Odense om, at sommeren er på vej, og selv om det er 28. gang, at Børnenes Dag løber af stablen, er efterspørgslen ikke til at tage fejl af. Flere børnefamilier planlægger deres store skoindkøbsdag efter netop denne begivenhed, og det er der flere årsager til.

Børnenes Dag forløber over tre dage og byder som altid på fest, farver og gode tilbud i butikken, hvor et kampklart personale står parat til at give både børn og voksne den bedste shoppingoplevelse. At Børnenes Dag i Skoringen er en eftertragtet begivenhed, bekræfter bl.a. de mange kundeforespørgsler, som butikken får både online og i butikken. De forventningsfulde og trofaste kunder ønsker at vide, hvornår det går løs, hvilke produkter der kommer, og hvad der kommer til at ske i butikken.

Salgsassistent Regitze Vind Andersen og resten af personalet i butikken på Vestergade i Odense har da også længe set frem til at kunne løfte sløret for både startdato, skomodeller og aktiviteterne i butikken.

Børnenes Dag har altid været meget populær her i butikken. Det er noget kunderne holder skarpt øje med og ser frem til. Mange ser det jo som en kærkommen lejlighed til at få opdateret børnenes skotøjsgarderobe med lækre kvalitetssko til yderst fordelagtige priser. Derfor får vi også rigtig mange forespørgsler på, hvornår det sker. Når først vi har afsløret hvilke modeller, der er med, forbereder flere sig inden tilbudsdagene, så de ved hvilke modeller, de skal gå efter. Så der er godt gang i butikken de dage, eventen står på, og der er da også en vis kampgejst at spore hos nogle af kunderne,” fortæller Regitze Vind Andersen, som har været ansat i butikken i Odense C i 18 år.

Ud over de ekstra gode tilbud, som altid følger med på Børnenes Dag, har butikspersonalet også forberedt aktiviteter ud over det sædvanlige. Personalet ved nemlig godt, at det ikke er alle børn, der synes, det er lige sjovt at købe sko. Derfor er der ekstra fokus på at skabe de bedste rammer for børnene i disse dage.

”Børnenes Dag er en festdag, og derfor gør vi også meget ud af, at børnene får en hyggelig og god oplevelse. Alt foregår i børnehøjde og på deres præmisser, og så vil der være give-aways i form af bl.a. malebøger og den nyeste pixi-bog med historien om vores maskothund Skofus, som er et stort hit,” smiler en glad og forventningsfuld salgsassistent og tilføjer:

Vi har dog valgt også at fokusere lidt på far og mor denne gang og kører en konkurrence på vores Facebook-side, hvor de har mulighed for at vinde lidt forkælelse til sig selv.”

Børnenes Dag starter i butikken torsdag d. 21. marts kl. 10.00 og slutter lørdag d. 23. marts kl. 16.00. På et stort udvalg af sæsonens børnemodeller, heriblandt nogle af de populære mærker som Ecco, Skofus og Skechers, får kunden to par for et pars pris.

For yderligere information, kontakt venligst skohandler Henrik Petersen på 62 26 50 40.

Om Skoringen i Odense C

Skoringens butik på Vestergade 93 i Odense ejes og ledes af skohandler Henrik Petersen, som også ejer Skoringen i Tarup Centret. Med et bredt sortiment bestående af både mærkevaresko, modesko og kædens egne kvalitetsmærker, rådgiver og servicerer butikkens 12 ansatte de mange lokale kunder, som hver dag besøger butikken på Vestergade.

Om Børnenes Dag i Skoringen

Børnenes dag foregår i alle Skoringens 114 butikker og på webshoppen fra torsdag d. 21. marts til og med lørdag d. 23. marts. På et stort udvalg af sæsonens børnemodeller, heriblandt nogle af de populære mærker som Ecco, Skofus og Skechers, får kunden ved køb af to par det billigste par gratis.

Kunderne har også mulighed for at deltage i konkurrencen om et gavekort på 1000 kr. til butikken. Det foregår ved at dele et minde fra dagen på Instagram med #børnenesdagskoringen. Læs eller hør mere om konkurrencen på skoringen.dk eller i den lokale butik.