Så meget mere end bare en fiks idé om bevægelse..

Så meget mere end bare en fiks idé om bevægelse..

Da jeg stiftede mit firma Sproggren for nu 8 år siden, var det oprindeligt for at gøre noget ved undervisningen i Dansk som Andetsprog. Jeg var på det allerførste hold med linjefaget fra seminariet og scorede det ene af landets 13-taller i analyse af undervisningsmateriale. I min tid som folkeskolelærer fik jeg erfaring med undervisning på alle klassetrin, men også glæde af mange tosprogede elever i et trist og bart kælderlokale - hvor der så i det mindste var god plads til begejstring og masser af bevægelse. Derudover bestred jeg stillingen som tosprogskoordinator på min skole, lavede kurser for kolleger og kommunen i DSA og havde i det hele taget fostret mange tanker om, hvorfor og hvordan vi kunne gøre det meget bedre.

Trods alle de gode intentioner og idéer blev det dog ikke der, fokus blev lagt først, da jeg af mange rådgivende iværksætterguruer blev advaret om, at markedet var alt for smalt til at starte en helt ny virksomhed op omkring det. Jeg besluttede mig således for at bygge det hele op fra grunden – først med dansk, så matematik, dernæst engelsk og nu endelig også dansk som andetsprog - alt sammen med bevægelse.

Og det har virkelig været en spændende rejse, hvor jeg ofte er blevet udfordret på min vedholdenhed og vision om at gøre det lettere for alle at lære ved at få kroppen og det gode humør med undervejs. Hvor jeg har kontaktet utallige politikere, embedsmænd og fagfolk for at forklare, at bevægelse og indlæring ikke bare var en fiks idé, men ramme alvor, hvis vi skulle hjælpe mange flere elever - i alle aldre.

Og vedholdenhed har virkelig været et 'must' på denne færd, for at komme ind på dette marked som en lille enkeltkvindevirksomhed er bestemt ikke let. Det har i den grad kostet sved, tårer og primalskrig i puden, når frustrationerne hobede sig op, og jeg følte, jeg ingen vegne kom. Når jeg skrev og ringede, og ingen svarede. Når jeg gang på gang fik skudt i skoene, at ’jeg jo ikke havde en akademisk baggrund’. Når jeg igen og igen kom bagud med regningerne, fordi betalinger fra det offentlige ofte trak ud, og banken ikke troede på min vision.

Gudsketakoglov har årene heldigvis også budt på masser af begejstring, søde mails, rørende billeder, sug-i-maven-oplevelser med undervisning og kurser, et hav af kram og mange vilde sejrsdanse på stuegulvet med min hund, når tingene lykkedes. Og i dag føles det fantastisk – alt sammen!

Jeg har udviklet, så det sprøjtede. Jeg har forhandlet priser og leveringstider med diverse underleverandører. Jeg har testet kartontykkelse, farver, lamineringslommer, papkasser, ærteposer, skriftstørrelse og logoforslag. Jeg har pakket bolde og sjippetov til den store guldmedalje. Jeg har slæbt kufferter rundt i landet og op og ned af trapper. Jeg har lamineret i hundredetusindvis af ark – først siddende foran TV i stuen hver aften og weekend, siden mere professionelt og ergonomisk korrekt stående ved et godt arbejdsbord i mit værksted.

Jeg har råbt og skreget, når endnu en printer var slidt ned, og jeg skulle flytte alt rundt på mit lille kontor for at gøre plads til en ny. Jeg har kysset hver eneste pakke med materialer ’god vind’ og vinket til fragtmanden utallige gange med sug i maven over, hvor mange elever der nu kunne få glæde af bevægelse i undervisningen. Jeg har spekuleret mig selv halvt ihjel for at gøre mine ting så enkle, relevante og tidssvarende som muligt, så mange flere kunne lære, hvad de skulle. Jeg har knebet mig selv i armen for ikke at skråle højt af glæde, når jeg har fået lærere til at danse og grine en sen eftermiddag, mens de trænede deres engelske ordforråd.

Jeg har været flov, når jeg har fundet en lille taste- eller stavefejl i mine ting. Jeg har haft kvalme, når jeg har sendt mine materialer til anmeldelse, men heldigvis senere kunnet erstatte den med glædestårer, når jeg læste den endelige ’dom’ i Folkeskolen. Jeg har været rørt, når en mor har skrevet til mig om sit barns fremskridt og genvundne lyst til at gå i skole efter en af mine camps.

Jeg har været lykkelig, når jeg blev krammet af en lærer, som fortalte mig, at jeg havde genantændt gnisten i hans profession. Jeg har været ved at smadre mit tastatur, når et layout, tekster eller hjemmesiden drillede. Jeg har været kisteglad, når en far har fortalt om sin søns læsefremskridt, og jeg i øvrigt kunne se, at over 10.000 havde downloadet min første bog LÆSEHYGGE. Jeg har skullet lære så uendeligt mange ting – inkl. at optage mig selv på video, hvilket I endnu har til gode at se ;o)

Jeg er blevet grinet af og klappet overbærende på hovedet af garvede folk i branchen, når de så mig slæbe mine kufferter ind på endnu en messe, som jeg helt ærligt ikke anede, om jeg havde råd til at betale for. Jeg er blevet kaldt ’Dronningen af Bevægelse’, en genial ildsjæl og et menneskeligt vippekrus, fordi jeg bliver ved med at komme igen med ny energi og nye idéer.

Jeg er blevet rådet til at lukke mit firma flere gange, fordi jeg i lange perioder havde kunnet leve meget bedre af kontanthjælp. Jeg er blevet beundret af folk for mit mod, min stædighed og min iver for at blive ved med at inspirere og udvikle nyt, selv om jeg ikke anede, om nogen kunne og ville bruge det til noget. Jeg er blevet hånet af tidligere kolleger og skoleledere, fordi jeg troede, jeg kunne bryde ud af den verden og rent faktisk inspirere andre med mine idéer.

Jeg har været rystende nervøs for at sende nyhedsbreve ud. Jeg har jublet og hoppet op og ned, når ordrer på flere hundrede tusind kroner er blevet forhandlet på plads. Jeg har været bange for at prale af mine materialer. Jeg har siddet med røde kinder, når jeg har set mig selv på TV. Jeg har skiftevis smilet og grædt, når jeg har regnet på, hvor mange tusind skoleelever mine materialer efterhånden når ud til på over 600 skoler. Jeg har klukket helt ned i maven, når jeg har lavet store kampagner med gratis materialer og fulgt flere tusinde læreres iver for at få fingrene i dem.

Jeg har elsket og også været nervøs for at få mine ting gransket af lærerstuderende i deres bacheloropgaver. Jeg har været pivstolt af mine resultater, men ofte kun turdet dele det med min hund, fordi jeg ikke ville være ’for meget’. Jeg har haft en fest med flere praktikanter og glædet mig over deres begejstring, når de har videreformidlet Sproggrens potentiale. Jeg har smilet indvendig, når jeg har været ude og handle og set mig selv på forsiden af avisen med overskriften: ’En iværksætter med succes’.

Jeg har igen og igen kastet mig over at donere materialer til diverse skønne formål her og i udlandet, undervist mange flygtninge frivilligt og startet mit nonprofit koncept GÅ DANSK op med sprudlende hjerte, fordi det føles godt. Helt ind i hver en lille celle af min krop.

I dag er jeg hudløst ærlig. I dag fejrer jeg, at jeg har holdt ved i 8 år som kvindelig iværksætter. I dag takker jeg alle mine elever, kunder og leverandører for jeres tillid og opbakning. Det gør mig stolt, glad og lykkelig, og jeg tør nu skrive det her, der og allevegne, mens jeg drømmer om endnu større resultater, nye målgrupper og emner at tage fat på.

Hjertelig tillykke til Sproggren.
Hjertelig tillykke til Sprog & Tal i Bevægelse.
Hjertelig tillykke til mig!