Skip to main content

Med Jens og Henrik i skoven, del 3

Blogindlæg   •   Mar 01, 2018 11:30 CET

Jens og Henrik Larsen laver brænde i skoven på Nordfalster. Det har de gjort gennem de sidste 10 år, og med tiden er de gået fra 100 % manuel håndtering af brændet til udvikling af et mobilt STIHL-savværk.

Da vi i del 2 forlod Jens og Henrik, talte vi om hjemmebygget kran, uheld og sikkerhed. Derfor er også vigtigt for dem at pointere, at hvis træet ikke helt falder i den rigtige retning, og derved kommer til at hænge fast i andre træer, - så forsøger de aldrig at save det ned. Risikoen for at få stammen over sig er alt for stor. - Men hvad gør man så?

Det er her deres Deutz traktor kommer igang! Traktoren er helt eminent til at trække "hængere" ned, hvorefter toppen saves af og stammen effektivt trækkes ud til vejen.

Det betyder at arbejdet foregår hurtigt, effektivt og fremfor alt sikkert. Efter blot nogle få weekender står det klart at brødrene "Flæk", som de kaldes i lokalområdet, ikke har ligget på den lade side.

- Pænt stablet mellem træerne ligger en enorm bunke 3 meters stammer! Jens og Henrik skyder selv bunken til at være omkring de 65 - 70 m3, altså lidt mindre end de tidligere år, men nok til deres forbrug.

Så både saven og kranen hviler nu, - og venter bare på at skoven får målt op, - så savværket kan komme igang. Det forventes at blive den kommende weekend, så vi håber på at fremvise gode billeder og lidt video af STIHL-savværket i næste uge.