Skip to main content

iMow robotplæneklipper kører 60 km/t

Nyhed   •   Apr 01, 2018 05:33 CEST

Med en tophastighed på 60 km/t har iMow robotplæneklipperen fra STIHL i det forløbne halve år givet panderynker hos Trafikministeriet. Nu er havemaskinen endelig godkendt til at køre i de danske haver.

Fart er bestemt ikke et ukendt fænomen for STIHL. Selskabets østrigske lillesøster Viking, der indtil slutningen af 2018 står for udviklingen af bla. iMow robotplæneklipperen, tog nemlig verdensrekorden for plæneklippere tilbage i november 2015. Med en hastighed på 215 km/t buldrede plæneklipperen ned af landingsbanen på Torp lufthavn i Sandefjord, og satte den gamle rekord på bare 187,6 km/t til vægs.

Det er erfaringer fra dengang, som udviklingsafdelingen siden da har arbejdet på. Udfordringerne har været at holde samme høje krav til korrekt og grundig klipning af plænen som altid, samtidig med nedsættelse af den nødvendige klippetid.

Nordisk marketingchef, Jari Heiskanen, siger: "Vi er afsindig stolte over endelig at kunne introducere vores hurtige iMow robotplæneklipper, som i den grad slår konkurrenterne af banen. Ikke blot på hurtighed, men også på effektivitet og digital intelligens."

Trafikministeriet har nu givet endelig grønt lys for salget af den hurtige iMow. Ønsker man at benytte robotten på grønne områder ud mod offentlig vej, kræves der dog et specielt iMow kørekort. Kørekortet er i øjeblikket til andenbehandling i Folketinget, og forventes at blive klar indenfor de næste 2 måneder.

IMow robotplæneklipperen sælges udelukkende gennem et bredt netværk af STIHL forhandlere, og nærmeste forhandler kan findes på www.imow.dk.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar