Skip to main content

Den lette julegave til livsnyderen

Pressemeddelelse   •   Nov 24, 2016 05:27 CET

Med Compact batterimaskinerne i hånden må alle havemonstre vige

Er der en livsnyder i familien, der nyder havearbejdet i fred og ro, men er træt af tunge maskiner, der måske ovenikøbet larmer en tand for meget - så er STIHL kommet med løsningen i form af den nye batteriserie, COMPACT.

Med Compact-serien beviser STIHL, at batterimaskiner har kræfter nok til at hamle op mod både ledninger og tunge, larmende benzinmotorer. De lette maskiner kan både klippe hæk, trimme græs, beskære træer og buske samt fjerne blade og let sne – naturligvis med det samme batteri.

Lette, støjsvage og kraftige haveredskaber med batterier er den gode nyhed for unge som ældre, der er trætte af tunge maskiner i haven  – eller måske slet ikke kan håndtere dem. Alle maskinerne i STIHL´s Compact-serie vejer under fire kilo med batteri – hækkeklipperen sniger sig dog lige op på 4,1 kilo med det store dobbeltkapacitet batteri.

Med Compact-serien får du både græstrimmer, løvblæser og endda en fornuftig motorsav, der alle passer til den samme type batteri. Det er ikke engang nødvendigt med høreværn, når du bruger disse haveredskaber med batterier. Både arbejdet og vedligeholdelsen af værktøjet bliver en nærmest til en leg, en let en af slagsen.

Når STIHL går målrettet ind i at tilbyde havemaskiner baseret på batteri, så er det ganske enkelt, fordi teknologien er blevet moden og kraftig nok til at være drivkraft i græstrimmer, løvblæser og motorsav. Som en af verdens førende producenter af håndholdte maskiner til pasning af skov, park og have til både professionelle og private, benytter STIHL kun batterier, når kvalitet, kræfter og batterilevetid er i orden.

Maskiner i Compact-serien er indtil videre...

BGA 56: En blæser til både blade og let sne, der nemt klarer at rydde græsplæne, indkørsel eller gårdsplads.

MSA 120 C-BQ: En motorsav, der klarer både grene, buske og endda træer og brænde. Med det store batteri klarer den op til 35 minutter – det svarer til 100 snit i tømmer på ti gange ti centimeter.

FSA 56: En effektiv græstrimmer, der klipper op til 20 minutter ved konstant brug – dobbelt så meget med det store batteri.

Alle maskinerne benytter det samme batteri, så med et par stykker eller tre kan der nærmest arbejdes konstant i haven – hvis dine egne kræfter rækker til det.

Det lille batteri, AK10, er på 1,6 amperetimer og lades fuldt op på mindre en halvanden time. Det store batteri, AK20, er på 3,2 amperetimer og lades fuldt op på to-en-halv time. Begge batterier er på 36 volt.

Lidt bonusinfo: Til foråret udvides Compact-serien med en plæneklipper og endnu en motorsav.

Lidt mere bonusinfo: Den 1 december starter STIHL julekalenderen på deres Facebook side "StihlDanmark". Du kan blive mindet om julekalenderen, hvis du adviserer din e-mail her: http://eepurl.com/cl_U3T

Du kan læse mere om STIHL Compact-serien og se priser på: www.stihl.dk

STIHL / VIKING er Keine Kompromisse!

Vores produkter er et løfte om kvalitet, lang holdbarhed og innovative produkter til både professionelt brug såvel som til den kvalitetsbevidste kunde.

Vores produkter findes kun hos den autoriserede faghandel. Derigennem sikrer vi at brugeren alltid har adgang til kvalificeret råd og vejledning i brugen af udstyret såvel som et værksted med personale, der er uddannet specielt i STIHL / VIKING produkter.

Østrigske VIKING ejes 100 % af den familieejede tyske STIHL-koncern.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy