Skip to main content

Husker du også fuglene ved hækkeklipning?

Pressemeddelelse   •   Jun 08, 2017 07:47 CEST

Det er nu tid til hækkeklipning, og en gammel regel siger at hækken bør klippes før St. Hans, men er fuglene også enige i det?

Specielt solsorte er glade for at yngle i villahavernes hække, og får gerne 3 - 4 kuld om året. Typisk er denne fugl den første til at få unger, og en af de sidste til at slippe det sidste kuld. - Men hvad gør man så, hvis man gerne vil være sikker på at skåne fuglene?

Stihl, der med sit store udvalg indenfor blandt andet hækkeklippere, er en af de store spillere på markedet for havemaskiner, tog kontakt til Palle Nymand, tidl. lokalformand for Dansk Ornitologisk Forening. Han har dette råd: "Hold generelt øje med om der er en voldsom skræppen, for så kan du være i nærheden af en rede. Gå en tur langs med hækken, ryst lidt i grenene, og hvis der skræppes eller flyver en fugl ud, så check efter om der er en rede. Skulle uheldet være ude, og reden ikke er tom, - så klip udenom, så den fortsat er skjult for solsortens naturlige fjender. Desværre kan man ikke præcist sige, hvornår det sidste kuld er ude af reden, idet det afhænger af vejr og vind".

Det omkringliggende miljø skånes optimalt, såfremt der benyttes en batteridreven hækkeklipper. Ydermere er det godt for brugerens sundhed, idet denne type maskine både er let, støjsvag og uden udstødningsgasser.

Hele Stihl´s batterisortimentet fra 18 V maskiner til den lille villahave, op til 36 V maskiner til den store park, kan opleves på udstillingen CPH Garden, der slår dørene op i Valby Parken den 21 - 25 juni.

STIHL / VIKING er Keine Kompromisse!

STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og krævende private brugere. Udvalget af batteri-, el- og benzindrevne havemaskiner fra VIKING komplementerer produktsortimentet.

Produkterne distribueres udelukkende gennem autoriserede forhandlere, herunder 36 salgsselskaber, omkring 120 importører og mere end 45.000 forhandlere i over 160 lande. STIHL har været verdens bedst sælgende motorsavsmærke siden 1971. Virksomheden blev grundlagt i 1926 og har hovedsæde i Waiblingen tæt ved Stuttgart. I 2015 opnåede STIHL et samlet salg på 3,25 milliarder euro på verdensplan med en arbejdsstyrke på 14.245 ansatte.

Østrigske VIKING ejes 100 % af den familieejede tyske STIHL-koncern.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy