Skip to main content

Køb kvalitet og få bedre forsikring og returret

Pressemeddelelse   •   Jun 20, 2017 05:27 CEST

Vejledning, service og garanti følger automatisk med, når du vælger maskiner af høj kvalitet til havearbejdet. Vælger du redskaber fra Stihl, kan du endda returnere maskinen inden for syv dage, hvis den ikke lever op til dine forventninger. En Stihl maskine vil også blive dækket hvis den ødelægges indenfor de første 3 måneder - også selv om du selv er årsag til skaden.

Mange har oplevet at komme forventningsfulde hjem fra butikken med nyt haveværktøj. Nu skal græsset trimmes, hækken studses eller frugttræerne beskæres. For så at opdage, at maskinen ikke passer til opgaven – øv, nu er den taget i brug og kan ikke returneres.

Eller endnu værre: Maskinen er i orden. Men første gang du kaster dig over hækken, taber du den spritnye hækkeklipper fra toppen af stigen og den ødelægges! Her gælder normalt ingen kære mor eller forsikringer.

Hos Stihl kan du prøve maskinen af

Stihl, der mest er kendt for professionelle maskiner til fagfolk, tilbyder sine privatkunder returret indenfor 7 dage, såfremt maskinen ikke lever op til forventningerne. Stihl kalder det Tilfredshedsgaranti, og er gældende for alle maskiner op til en vejl. pris på kr. 5.000,-. Den aktiveres såfremt maskinen leveres tilbage i rengjort og pæn tilstand til samme forhandler som hvor den er købt. Her vil kunden naturligvis blive bedt om at udfylde en blanket, der fortæller på hvilke områder maskinen ikke levede op til forventningerne.

"– Ordningen er lavet for at give vores kunder ekstra tryghed for, at de har anskaffet sig lige netop den maskine, de har behov for. De skal simpelthen have mulighed for at afprøve maskinen i praksis", siger landechef for Stihl i Danmark, Michael Nielsen.

Han understreger, at den usædvanlige returret kun gælder, såfremt maskinen er rimelig rengjort, når den returneres.

"– Efterfølgende får vores forhandlere mulighed for at sælge den pågældende maskine som demovare. Med andre ord, er der ingen risiko for at en anden kunde vil kunne købe den brugte maskine som en ny vare", siger Michael Nielsen og tilføjer:

"– Når vi indgår i sådan en favorabel ordning for vores kunder, så er det også, fordi vi er overbeviste om at maskinerne falder i kundens smag, når først maskinen er prøvet i praksis. Skulle man alligevel have valgt forkert, giver vi gerne kunden mulighed for at vælge om."

Ny Stihl Maskinforsikring

Skulle uheldet være ude med den nye Stihl-maskine, så følger der en udvidet maskinforsikring med, der dækker for både tænkelige og utænkelige uheld de første tre måneder, – også der hvor den almindelige garanti og husstandens forsikring ikke dækker. Denne forsikring træder i kraft, når maskinen er registreret på siten stihl-warranty.com, og kan, mod merbetaling, udvides i op til 8 år.

Denne ekstra forsikring er gældende for både privat- såvel som erhvervskunder.

Varemærkerne Stihl og Viking findes kun hos faghandlen, hvor personalet er uddannet til at kunne give kompetent rådgivning og vejledning. Allerede her har du som kunde taget det første skridt hen imod den rette havemaskine til netop dit behov.

Den nærmeste forhandler findes nemt på stihl.dk.

STIHL / VIKING er Keine Kompromisse!

STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og krævende private brugere. Udvalget af batteri-, el- og benzindrevne havemaskiner fra VIKING komplementerer produktsortimentet.

Produkterne distribueres udelukkende gennem autoriserede forhandlere, herunder 36 salgsselskaber, omkring 120 importører og mere end 45.000 forhandlere i over 160 lande. STIHL har været verdens bedst sælgende motorsavsmærke siden 1971. Virksomheden blev grundlagt i 1926 og har hovedsæde i Waiblingen tæt ved Stuttgart. I 2015 opnåede STIHL et samlet salg på 3,25 milliarder euro på verdensplan med en arbejdsstyrke på 14.245 ansatte.

Østrigske VIKING ejes 100 % af den familieejede tyske STIHL-koncern.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar