Skip to main content

Viking´s havetraktor bedst i test

Pressemeddelelse   •   Maj 05, 2017 05:42 CEST

"Alsidig og prisgunstig traktor med god komfort" var ordene da Pricerunner for nylig kårede Viking´s MT 4097 SX havetraktor som den bedste havetraktor i test.

Viking´s konkurrenter var velkendte spillere på markedet: Husqvarna, AL-KO, Stiga og MTD. Alle modellerne er blevet langtidstestet hen over en sommer, og nu var det så på tide at afsløre resultatet, og der var begejstring at spore:

Med ord som effektiv, fint klipperesultat og alsidighed kåres MT 4097 SX som bedste traktor. Ingen tvivl om at andre elementer som den integrerede trækkrog og det komfortable sæde ligeledes trak karakteren i vejret, da vinderen skulle kåres.

Viking er søsterselskab til velkendte STIHL og tilbyder en bred vifte af højkvalitets havetraktorer til haver fra 4.000 m2 - 10.000 m2. Viking er nøjagtig ligeså kvalitetsbevidst som Stihl, og det giver sig udslag i alle maskinerne:

  • Udarbejdet i gennemtænkte og robuste materialer
  • Hydrostatisk fremdrift, der sikrer trinløst tempo
  • Synkron klippeanordning, der sikrer at de 2 knive under maskinen kører synkront forskudt i 90 graders vinkel og derved giver et perfekt klipperesultat.
  • Problemfri betjening er sikret med lavt trinbrædt til opstigning, værktøjsfri indstilling af sæde og enkel tankning.

...og sådan kunne man blive ved. Men allernemmest er det at besøge en af de mange Stihl og Viking forhandlere, der ved alt, hvad der er værd at vide om Viking´s brede sortiment af havemaskiner. De findes på www.stihl.dk

STIHL / VIKING er Keine Kompromisse!

STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og krævende private brugere. Udvalget af batteri-, el- og benzindrevne havemaskiner fra VIKING komplementerer produktsortimentet.

Produkterne distribueres udelukkende gennem autoriserede forhandlere, herunder 36 salgsselskaber, omkring 120 importører og mere end 45.000 forhandlere i over 160 lande. STIHL har været verdens bedst sælgende motorsavsmærke siden 1971. Virksomheden blev grundlagt i 1926 og har hovedsæde i Waiblingen tæt ved Stuttgart. I 2015 opnåede STIHL et samlet salg på 3,25 milliarder euro på verdensplan med en arbejdsstyrke på 14.245 ansatte.

Østrigske VIKING ejes 100 % af den familieejede tyske STIHL-koncern.