Skip to main content

Vind en batteri-hækkeklipper hos STIHL på Roskilde Dyrskue

Pressemeddelelse   •   Maj 18, 2016 05:57 CEST

STIHL stand nr. 139 på Roskilde Dyrskue

Så er det snart tid til det årlige Roskilde Dyrskue. - En begivenhed, som STIHL og østrigske VIKING ser frem til, og har standplads på, hvert eneste år. Dyrskuet løber i år af stablen den 3. - 5. juni og du kan finde STIHL-standen på nr. 139, samme sted som alle andre år.

I år er det 90 år siden STIHL blev grundlagt. Dengang var det fabrikationen af en elektrisk 2-personers motorsav til brug i savværker, der bar omsætningen oppe. STIHL har, om nogen, formået at forny maskinparken år efter år, og lægger stor energi i at finde nye innovative løsninger med høj holdbarhed og dermed skabe en maskine, der har høj værdi for brugeren år efter år efter år.... Det fejrer vi med en konkurrence, hvor du kan vinde en af vores testvindere: En batteridreven hækkeklipper ved navn HSA 66. Testen skrev blandt andet: "Ikke bare holder batteriet mere end almindelig godt, men hækkeklipperen imponerer ved at kunne klippe relativt tykke grene, er støjsvag og tilpas let og velafbalanceret til at brugeren kan holde til lang arbejdstid."

Hos STIHL går man ikke på kompromis med kvaliteten og med 90 år på bagen, er STIHL stadig en af de dygtigste spillere indenfor håndholdte maskiner til både professionel såvel som privat brug. Der er ingen tvivl om at der vil være spændende ting at se på standen i år. Blandt andet er der mulighed for at se hele det store sortiment af – næsten – lydløse batterimaskiner, til snart sagt ethvert brug. Alle de store batterimaskiner benytter samme batteri, hvilket betyder at har du allerede et STIHL batteri, behøver du kun at overveje hvilken maskine du skal have næste gang – batteriet passer til maskinen. Når det så er sagt, har STIHL hvisket at de også vil vise et par af årets nyheder frem, - nemlig maskiner fra den helt nye batterilinie: Compact. Compact-maskinerne er designet til den mindre have, - og har derfor også et mindre batteri, en lavere vægt og lavere vejl. udsalgspris .

På STIHL standen finder man også lillesøster VIKING, der i de seneste år kommet mere og mere på banen med deres store sortiment af plæneklippere samt både kompostkværne, vertikalskærere samt fræsere til køkkenhaven. I løbet af foråret blev 2 af maskinerne testvindere (kompostkværnen GE 140 L og plæneklipperen MB 448 T), og på standen vil du kunne opleve et bredt udvalg af de grønne, lækre maskiner.

Mød eksperterne

På STIHL standen står fagfolk fra både STIHL Danmark såvel som fra en nærliggende forhandler. Du kan derfor være helt sikker på at få professionel information omkring alle maskinerne og udstyret – uanset om der er tale om STIHL eller VIKING. Brænder du varm på en maskine eller noget af det lækre udstyr, vil dette ligeledes være stedet for gennemførelsen af den gode handel. – Du henter varen hos forhandleren, - der er jo ingen grund til at slæbe rundt på det, når man er til dyrskue.

STIHL / VIKING er Keine Kompromisse!

Vores produkter er et løfte om kvalitet, lang holdbarhed og innovative produkter til både professionelt brug såvel som til den kvalitetsbevidste kunde.

Vores produkter findes kun hos den autoriserede faghandel. Derigennem sikrer vi at brugeren alltid har adgang til kvalificeret råd og vejledning i brugen af udstyret såvel som et værksted med personale, der er uddannet specielt i STIHL / VIKING produkter.

Østrigske VIKING ejes 100 % af den familieejede tyske STIHL-koncern.