Skip to main content

Du skal sanke brænde - sank den ind?

Pressemeddelelse   •   Okt 04, 2019 11:47 CEST

Har du brændeovn eller pejs, bør du overveje at bruge en af efterårets weekender på at sanke brænde. Det er en god, økonomisk fidus, og så er det en hyggelig familieaktivitet under åben himmel.

Sommeren er slut, og det er tid til at fylde brændekurven op igen, så vi danskere kan gøre det, vi er allerbedst til – nemlig at hygge os. Men lige så hyggeligt som det er at nyde den knitrende ild hjemme i stuen, lige så dyrt og besværligt kan det være at skaffe brænde til en hel vinter. Det er i den forbindelse, at sankebrænde kommer ind i billedet. Sankebrænde er nemlig alt det træ, der ligger løst i skovbunden, og som du nemt og billigt kan fodre brændeovnen med.

Klaus Brask-Nielsen, der er skov- og landskabsingeniør, fortæller, at der er mange, gode grunde til at komme ud i skoven efter sankebrænde: ”Udover at det er en billig måde at få brænde på, så er det en hyggelig familietradition, hvor man læner sig op ad det elvforsynende princip. Det kan godt være, at det kræver lidt ekstra arbejde, sammenlignet med når man køber sit brænde fra et byggemarked, men det er en helt anden og meget mere autentisk måde at få skaffet brænde til vinteren,” siger Klaus Brask-Nielsen, der selv kommer fra en familie, som i mange år har drevet skovbrug. Han fortsætter: ”Der efterlades ofte store mængder løst træ, når de professionelle skovhuggere har taget det fra stammerne, som skal bruges i kommercielle sammenhænge. Og så er der stadig mange mennesker, der ikke ved, at de bare kan køre ud i skoven og hente brænde. Derfor er der rigtig meget godt sankebrænde, som bare venter på at blive samlet op”.

Spar penge imens du er på skovtur
At sanke brænde er en meget prisvenlig måde at fylde brændekurven op på. Prisen på færdigproduceret brænde er i gennemsnit 3-4 gange højere end den pris, man betaler for sankebrænde. Og så er det samtidig en hyggelig aktivitet, hvor alle i familien får motion i skovens friske luft. For de familier, hvor mor eller far har ekstra skovmandsblod i årene, er det også muligt at betale for selvskovning – altså et område, hvor man selv fælder træerne.

”Tilbage i tiden var der mange, der sankede brænde for at spare på udgifterne til opvarmningen af deres huse, men i takt med at folk er blevet mere velhavende og har fået mindre tid, er det blevet mere og mere almindeligt, at man onlinebestiller sit brænde med levering lige til døren”, fortæller Klaus Brask-Nielsen. Han synes, det er ærgerligt, at folk ikke i større omfang får den oplevelse, der er forbundet med at samle sit eget brænde i skoven – og opfordrer dermed alle til at stikke sankekortet i skovmandsskjorten, når der skal skaffes brænde.

Det skal du bruge, når du skal sanke brænde
Klaus Brask-Nielsen har tidligere haft sin egen forretning med produkter fra STIHL og opfordrer til, at man altid vælger kvalitetsprodukter, som både har bedre funktionalitet og længere levetid end de billigere alternativer. Det rette sikkerhedsudstyr er mindst lige så vigtigt som selve motorsaven. Derfor skal du anskaffe dig: Sikkerhedshjelm, sikkerhedssko, skærebukser, handsker og selvfølgelig en god motorsav – f.eks. den stærke og kompakte STIHL MS 251 med lavt brændstofforbrug. Din lokale forhandler af STIHL er altid klar med gode råd og vejledning om det rette udstyr til sankning såvel som selvskovning.

Fakta om sankebrænde
- ”Sanke” er et gammeldags ord for at samle
- Man skal have tilladelse til at sanke brænde. Den tilladelse får du i form af et sankekort
- Sankekort til private skove købes hos skovejeren, og i de offentlige skove er det
Naturstyrelsen eller kommunen, der udsteder tilladelsen
- Du må kun bruge økse, motorsav med miljøvenlig alkylat-benzin eller en batteridrevet
motorsav
- Vær opmærksom på, at træet helst skal ligge i to år, før det brænder optimalt
- Priserne på sankekort varierer efter område og træsort. I Hovedstadsområdet betaler
man fx 240 kr. inkl. moms pr. rummeter for løv- og nåletræ*.

*https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/salg-og-udleje/braende-og-sankekort/hovedstaden/

STIHL 
STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og private brugere. Produkterne sælges kun hos autoriserede fagfolk – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. 

Find nærmeste forhandler på www.stihl.dk

Du kan læse mere om vores iMOW robotplæneklippere på www.imow.dk og om vores maskiner med indbygget batteri samt COMPACT-serien på www.stihlbatteri.dk


Vedhæftede filer

PDF-dokument