Gå til indhold
STIHL RMA 765 V – støjsvag og kraftfuld batteriplæneklipper til store græsarealer

Pressemeddelelse -

STIHL RMA 765 V – støjsvag og kraftfuld batteriplæneklipper til store græsarealer

Med den nye kraftige og batteridrevne professionelle plæneklipper RMA 765 V fra STIHL, er det nemt at klare selv store, kuperede arealer. Plæneklipperens lave støjniveau muliggør arbejde på mere vanskelige tidspunkter på døgnet, hvilket giver endnu mere effektive arbejdsdage for professionelle. 


Med RMA 765 V sigter STIHL efter professionelle brugere, som stiller høje krav til holdbarhed, levetid, robusthed og kvalitet. For eksempel gartnere, kommuner og ejere af store grunde kan have stor nytte af dette produkt.

  • ”RMA 765 V er en kraftfuld og effektiv maskine, der også er let at manøvrere. Skrånende og ujævnt terræn kan nemt klippes takket være hjulene, som kan hæves og sænkes, og den manuelle hastighedskontrol,” siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos STIHL Danmark.

Plæneklipperen er udstyret med ECO-mode, som giver længere driftstid, og seks hastighedsniveauer, fra 0-5,5 km/t. RMA 765 V har baghjulstræk og drejelige forhjul samt individuel klippehøjdeindstilling på alle hjul. Maskinen leveres desuden med en slidstærk 80-liters græsopsamler.

  • ”Takket være det ergonomiske og foldbare Komfortstyr er det nemt at montere og afmontere opsamleren, når den skal tømmes. De to multiblade med flowoptimerede knive hjælper også med at sikre et optimalt klipperesultat,” siger Henrik Tångberg.

RMA 765 V drives af et rygbåret batteri, som sættes ned i maskinen, men kan også bruges med løse AP-batterier via en adapter. Det rygbårne batteri AR 3000L rækker til op til 3.100 kvadratmeter græsplæne, og kombineret med en klippebredde på 63 cm betyder det, at plæneklipperen er optimeret til store græsarealer.

RMA 765 V
Drift: Vario
Hastighed: 0-5,5 km/t
Klippebredde: 63 cm
Klippehøjde: 25-100 mm (8 trin)
Lydeffektniveau: 96 dB
Græsopsamler: 80 liter
Vægt: 44 kg


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2018 omsatte STIHL for 3,78 milliarder euro. koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk