Pampers og pensum

Pampers og pensum

Bleer, barnevogn og bacheloropgave er for mange studerende en uforenelig kombination. Ann-Charlott, mor til to og snart Cand.ling.merc’er, fortryder dog ikke sin vej til afgangspapirerne. Tværtimod.

Af Simon Riis, frivillig i Studenterhus Aarhus.

Klokken er 6.30. Der er morgen-forelæsning og Ann-Charlott er så småt på vej ud af sengen. Hun trisser stille ud på badeværelset for at gøre sig selv klar til en ny dag på kommunikationsstudiet. Herefter er turen kommet til hendes to piger på tre og fire. De skal have tøj på, morgenmad og pakket deres tasker med nysmurte madpakker, inden turen går mod dagplejen, børnehaven og dernæst Nobelparkens røde bygninger.

Sådan ser en almindelig morgen ud for Ann-Charlott, der om få måneder kan bryste sig af titlen Cand.ling.merc. i Virksomhedskommunikation.
For hende har de ekstra strabadser om morgenen dog aldrig været et problem: ”Andre studerende står bare op, ordner sig selv og tager afsted. Der har jeg selvfølgelig nogle ting, jeg skal hver morgen, men det blev hurtig en del af min hverdag,” forklarer hun.

Forældrerollen skaber struktur

At kombinere studiet med forældrerollen kræver planlægning, planlægning og ja, planlægning. For Ann-Charlott har det betydet, at hun har været nødsaget til at være ekstra struktureret.
”Jeg har været nødt til at tilrettelægge min tid. Det har gjort, at jeg har været rigtig god til at nå de ting jeg skulle, og det der med at sige: jeg gør det bare i morgen, det har der ikke været plads til,” fortæller hun og fortsætter: ”Mange af mine medstuderende har oplevet, at der er ting, som de enten ikke har nået eller fået taget sig sammen til. Sådan har det overhovedet ikke været for mig. Alting skal jo pludselig hænge sammen.”

Praktikken var en øjenåbner

”Jeg nåede dertil, hvor jeg tænkte: så man har børn for at være sammen med dem i weekenden,” fortæller Ann-Charlott om hendes hektiske praktikperiode.
Pludselig skulle børnene verfes op før fanden fik sko på. Tempoet på den sædvanlig så fredfyldte morgenrutine blev skruet op, hvilket gjorde pigerne trætte og pylrede. De blev afleveret i institutionen, når den åbnede, og blev hentet igen, når den lukkede. Resten af Ann-Charlotts tid med pigerne gik med at få badet dem, spist dem af og puttet dem. Hverdagen forsvandt i arbejde og pligter.
Studietiden har for Ann-Charlott været meget mere fleksibel. Hun har kunnet hente sine piger tidligt og har kunnet tage en fridag, hvis de havde brug for det: ”Jeg har ikke skullet have dårlig samvittighed over for en arbejdsgiver. Det synes jeg har været så skønt,” fortæller hun.

Praktikperioden blev for Ann-Charlott et eksempel på, hvad der venter hende på den anden side af universitetet. Det har kun bekræftet hende yderligere i at valget om at kombinere rollen som mor og rollen som studerende har været den helt rigtige for hende.

Økonomien som studerende forælder

Den største udfordring for de fleste studerende forældre er økonomien. Bare de første par måneder skal der købes puslebord, babyalarm, højstol, flyverdragt, sutteklud, sparkedragt, blespand og så videre. Børn koster penge, det kan ingen fornægte. Heller ikke Ann-Charlott, som grinende erkender at man skal lede længe efter de økonomiske fordele ved at få børn i studietiden. Uanset hvordan man vender og drejer det.

Som studerende forælder er der dog en række økonomiske tilskud, som kan forsøde livet en smule. Du har blandt andet mulighed for at tage et års betalt barsel – godt nok kun til SU-takster. Oveni hatten får du 12 ekstra SU-klip, så du kan færdiggøre din uddannelse med fuld SU. Ann-Charlott gjorde brug af netop denne ordning ved den yngste af sine piger. Ved den ældste udskød hun nogle fag og sørgede på den måde for, at hun kunne varetage begge kasketter på samme tid.

Derudover har du ret til hel eller delvis gratis institutionsplads. Du har mulighed for at få et særligt forsøgertilskud, og du får som alle andre forældre udbetalt børnechecks hvert kvartal. Størrelsen på hele herligheden afhænger dog af, hvor meget du eller din samlever tjener på jeres ”lukrative” studiejobs.

For Ann-Charlott og hendes mand, der til dagligt arbejder som afdelingsleder, har den tynde tegnebog imidlertid aldrig overskygget de positive sider ved at få børn i studietiden: ”Du kan altid bruge flere penge, men fordelene opvejer virkelig det negative.”

Det perfekte tidspunkt?

”Man skal ikke få børn, bare for at få dem. Men har man lyst, så gør det. Det med at vente til det perfekte tidspunkt, eksisterer ikke. Der er ikke et rigtigt tidspunkt,” siger Ann-Charlott.
Hun har på ingen måde fortrudt, at hun har fået børn imens hun læste. Flere af veninderne fra mødregruppen har sågar fortalt, hvordan de ville ønske, at de også havde haft deres børn i studietiden. Ann Charlott beskriver det som en åbenbaring, der ofte kommer alt for sent.

”Kunne jeg gøre det om, så gjorde jeg 100 procent det. Det giver så meget mening. De gaver man kan give sit barn ved at være så fleksibel, som man kan være som studerende, det er guld værd,” fortæller Ann-Charlott.