Skip to main content

Svedbergs badeværelsemøbler Dalstorp

Pressemeddelelse   •   Okt 23, 2012 09:36 CEST

I den nye badeværelseserie Dalstorp hylder Svedbergs den nordiske bonderomantik. Det lille husmandssted på landet, de røde gårde og de enkle fiskerhuse har stået som forbillede ved udvikling af denne charmerende rustikke serie.

Trods dens anderledes design nikker man alligevel genkendende til Svedbergs nye badeværelseserie. Formentlig fordi det rustikke udtryk har sine rødder i vores nordiske formhistorie.

For at få den rigtige fornemmelse frem arbejder Svedbergs med massivt træ, som laseres i gråbejdse eller hvidt. Ideen er, at træet skal ældes med værdighed. Med årene får skabene en naturlig patina, som vil give møblerne et endnu mere ægte udtryk. Kombinér eventuelt det romantiske håndvaskskab med et af de flotte spejle.

Bag den enkle facade skjuler der sig løsninger og kvaliteter, som er kendetegnet ved Svedbergs omhu for detaljer og sikkerhed.

Velkommen til en romantisk morgen, en hyggelig aften eller en herlig gang wellness på badeværelset. Dalstorp er en charmerende badeværelseserie, som man hurtigt kommer til at holde af.

Fakta om badeværelsemøblerne Dalstorp
Dele: Håndvaskskab, tre forskellige håndvaske i porcelæn, bordplader til ovenpåliggende håndvask i granit eller eg, rundt spejl samt firkantet spejl med belysning.
Materiale: Massivt træ
Farver: Hvidt og gråbejdset

Kan fås fra og med 1. februar. For yderligere information om forhandlere se: www.svedbergs.dk

Kontaktpersoner
Marie Bengtsson. Markedschef Svedbergs.
+46 (0)321-533000
+46 (0)708-102045

Marie.bengtsson@svedbergs.se

Dan Pettersson. Kreativ chef Svedbergs.
+46 (0)321-533000
+46 (0)702-676023

Dan.pettersson@svedbergs.se

De vedlagte billeder kan frit offentliggøres.

Yderligere fakta om Dalstorp kan findes på www.svedbergs.dk

Svedbergs har ikke altid fremstillet badeværelsemøbler. Historien begyndte med, at Holger Svedberg startede et blikkenslageri i 1920 for at fremstille de bedste mælkejunger.

Da hans sønner overtog virksomheden i starten af tresserne, begyndte man at fremstille badeværelseskabe, som revolutionerede Sveriges badeværelser. Ingen havde før kombineret badeværelsespejle med skabe. Snart opførte de et stort snedkeri, og fremstillingen af badeværelsemøbler tog for alvor fart.

I dag er Svedbergs en af de førende badeværelseleverandører i Norden. Svedbergs fremstiller og færdigmonterer alle badeværelsemøbler i Dalstorp, mellem Göteborg og Jönköping. For en sikkerheds skyld fabriksmonteres desuden alle elektriske installationer.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar