Skip to main content

SVEDBERGS SKABER ANLEDNINGER TIL EN GOD DAG.

Pressemeddelelse   •   Maj 09, 2014 14:32 CEST

Med et nyt kommunikationskoncept vil Svedbergs formidle alle de værdier, som er indbygget i varemærket. ”Anledninger til en god dag” er selve det fundament, som markedsføringen vil blive baseret på i den overskuelige fremtid.

TAGER UDGANGSPUNKT I MENNESKERS LIV

Med det nye kommunikationskoncept stiller Svedbergs sig på modtagerens side og spørger, hvad badeværelset egentlig betyder? Al kommunikation tager udgangspunkt i menneskers liv, og hvad der er vigtigt for dem.

– Kommunikationskonceptet forandrer Svedbergs varemærke i retning af det mere moderne og spændende. Uden at miste den varme og personlige fremtoning, som har været virksomhedens kendetegn i årtier. Vi interesserer os for menneskers liv, er lydhøre og involverer deres oplevelser i kommunikationen. For vi er en vigtig del af deres hverdag, siger Stefan Svensson, vicedirektør hos Svedbergs.

EN HELT NY STIL

Uanset hvem man er, og hvad man laver, så starter hver eneste dag på badeværelset. Og slutter der. Det er der, man forbereder sig og samler energi til en ny, spændende dag. Og slapper af og opsummerer dagen, når den er slut.

– Badeværelset spiller ganske enkelt en central rolle i vores liv. Uanset om man skal på arbejde, møde sin første kæreste, modtage nobelprisen, til jobsamtale, på ferie, til fest ... Det handler om at fortælle en interessant historie, som målgruppen kan lide og kan spejle sig selv i, ifølge Stefan.

LANGSIGTET KOMPASRETNING

Tanken er, at kommunikationskonceptet skal fungere som en langsigtet kompasretning, der skaber en høj grad af genkendelse. Det skal også fungere på forskellige markeder og over for forskellige målgrupper. Svedbergs er ganske vist et rent svensk firma, men hovedmarkedet er det nordiske.

EN VIRKSOMHED MED MODERNE VÆRDIER

Svedbergs har også valgt at rendyrke logoet. Væk er symbolet med bogstaverne s og d, som stod for Svedbergs og Dalstorp, firmaets hjemby. Man har også valgt at fjerne sit payoff. Forandringen markerer på en tydelig måde, at noget er sket.

– Svedbergs er et moderne firma med moderne værdier, og det skal også reflekteres i det grafiske udtryk, hvor logoet spiller en central rolle, afslutter Stefan.

For yderligere information, kontakt:
Stefan Svensson, vicedirektør
+46 (0)321-53 30 16
stefan.svensson@svedbergs.se

Billedmateriale, kontakt:
Kicki Ljungviken
+46 (0)321-53 30 12
kicki.ljungviken@svedbergs.se


Svedbergs blev startet i 1920 som et blikkenslageri, men gik i 1962 over til at fremstille badeværelseskabe. I halvfjerdserne udviklede man badeværelsemøbler, og i firserne valgte man det nuværende fokus, at udvikle, fremstille og markedsføre det komplette badeværelse under varemærket Svedbergs. Virksomheden er markedsledende i Norden inden for badeværelsemøbler og udvikler løbende sortimentet, så det dækker alle de behov, forbrugerne har i deres badeværelser. Moderselskabet Svedbergs i Dalstorp AB driver virksomhed i Dalstorp, Västergötland, hvor hovedparten af produktionen foregår.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar