Nyhed -

Økonomisk værdisætning af Københavns grønne områder nu på engelsk

International interesse for rapporten ”Økonomisk værdisætning af Københavns grønne områder” har fået Københavns Kommune til at publicere rapporten på engelsk.

Interessen blev skabt i foråret, hvor Københavns Kommune var vært for en international konference i regi af EU InterREG samarbejdet Aqua Add, der er et samarbejde mellem 8 EU byer i EU med omdrejningspunkt i klimatilpasning og skybrudssikring. Fokus er på integration af blå og grønne strukturer i forbindelse med byudvikling. På konferencen holdt Økonom Martin Elmegaard Mortensen, Grontmij, oplæg om resultaterne af værdisætningen af Københavns grønne områder med fokus på effekten på ejendomspriser og grundskyldsskatteindtægter, sundhedseffekten og effekten på omsætning i detailhandlen.

Analysechef Brian Gardner Mogensen siger:

”Det er rigtig glædeligt, at værdisætningsrapporten har international interesse. Mange større byer i Europa har jo de samme udfordringer med stigende befolkningstal og fortætning som København, hvilket betyder at byerne fortsat skal udbygges med flere boliger, nye erhverv og ny infrastruktur. Der vil være kamp om arealerne, og i den sammenhæng er det vigtigt at kende værdien af grønne områder, inden der evt. træffes beslutning om omdannelse af grønne områder i byudvikling.

Det handler dybest set om, hvordan byernes arealer prioriteres i forbindelse med opførsel af ny bebyggelse eller ombygning af eksisterende bebyggelse. Med Grontmij og Impact Assesments værdisætning af Sønder Boulevard i København, findes der nu en konkret metode til værdisætning af grønne områder. Den metode kan naturligvis også anvendes uden for rigets grænser, om end der skal opstilles en konkret model baseret på det pågældende steds konkrete forhold”.

Deltagerne på konferencen fra bl.a. Portugal, Italien, Holland, Tyskland, Bulgarien og Frankrig får nu værdisætningsrapporten tilsendt. Værdisætningsrapporten er oversat af Grontmij.


Emner

  • Tjenester, konsulent, service

Kontakt

Rune Chrøis

Pressekontakt Marketing- og kommunikationschef Internal and External communications +45 2613 0310