Pressemeddelelse -

Far til fire bliver årets unge erhvervsleder

Daniel Skovsbo Erichsen løb med titlen som årets unge erhvervsleder 2016 for sit arbejde som chef for Asset Management, Netstrategi og Business Support i Syd Energi.

- Det er et kæmpe skulderklap, der giver både energi og motivation til at fortsætte. Og det viser, at jeg har gjort noget rigtigt og at min indsats nytter, fortæller en glad Daniel Skovsbo Erichsen.

Kåringen af årets unge erhvervsleder er arrangeret af JCI Danmark (Junior Chamber International) og Daniel Skovsbo Erichsen var med i opløbet om titlen med fire andre kandidater fra virksomheder i hele Danmark.
Det blev den 35-årige sønderjyde, der løb med sejren og i deres begrundelse for valget sagde dommerne:

”Daniel imponerede hurtigt dommerne: Far som 17 årig og nu far til 4 i alle aldersgrupper, cand.oecon, dokumenterede lederkompetencer, høje ambitioner, stort personligt overskud og en unik personlighed med hang til rockmusik.”

”Han udviser høj faglig og menneskelig integritet og gør en dyd ud af at være opmærksom og hjælpsom over for kollegaer og venner. Daniel har naturlige lederegenskaber, høj intelligens og en vindende unik personlighed. Han er dygtig til at kommunikere og prioriterer meget tid på dialog og kommunikation med sine medarbejdere. Derfor er det  dommernes vurdering, at Daniel ledelsesmæssigt vil kunne varetage mange forskelligartede medarbejdergrupper, han udøver ledelse på såvel strategisk, taktisk og operationelt niveau.”

 - Jeg forsøger at tage afsæt i mennesket og vise en interesse i mennesket. Som leder er min vigtigste opgave at sætte medarbejderne op til succes, så de har en glæde ved det de gør. Man skal ikke være bange for talentudvikling, men tværtimod huske, at dem der vinder, er dem der er engageret og spiller sammen, forklarer Daniel Skovsbo Erichsen.

Og rejsen for den unge leder stopper ikke her, Daniel Skovsbo Erichsen har klare ambitioner for fremtiden og håber selv en dag at sætte sig for bordenden. Men inden rejsen når dertil er der nok af opgaver, både privat og professionelt, der skal løses.

- Med en hustru med et krævende job og 4 skønne unger, så øver jeg mig meget i at koble fra og nyde øjeblikket – sjovt nok har jeg erfaret, at det øger min effektivitet i mit arbejde, lyder det fra Daniel Skovsbo Erichsen.

Se tv-indslag fra kåringen her:

https://jyskebank.tv/arets-unge-erhvervsleder-kommer-fra-esbjerg

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • årets unge erhvervsleder
  • syd energi


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 700.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark og Nordjylland, og vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418