Skip to main content

Sådan kommer du på Twitter og kan følge Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed   •   Jul 04, 2013 13:09 CEST

Syd- og Sønderjyllands Politi er på Twitter. Vi tweeter også om  politiarbejdet og vores dagligdag. Men vi holder også borgerne opdateret under kriser.

Det er nemt at oprette sig selv på Twitter, hvis du følger vores vejledning:

1. Gå ind på Twitters hjemmeside www.twitter.com

2. Her ser du en forside med en boks, som spørger, om du er ny på Twitter. Her skal  du skal udfylde med dit navn, din e-mail og den adgangskode og det brugernavn, du gerne vil have. Husk at du
ikke kan bruge tegn eller mellemrum i adgangskode og brugernavn. Men du vil altid kunne ændre på din profil senere.

3. Klik nu på den gule knap ”Tilmeld dig Twitter”.

4. Så kommer du ind i en ny dialogboks, som allerede er fyldt ud med de fleste oplysninger.  Her foreslår Twitter et brugernavn, som du kan ændre, som du selv synes. Når alt er udfyldt, trykker
du på den gule knap ”Opret min konto”.

5. Så kommer du videre til en kort lyn-undervisning i at bruge Twitter. Du skal starte med at finde fem andre, du kan følge. Søg eventuelt på ordet politi. Så kommer der en række politikredses profiler frem. Vi hedder Sydjyllands Politi. Der er desværre ikke plads nok på Twitter til at skrive Syd- og
Sønderjyllands Politi. Twitter giver dig også en række forslag til personer eller organisationer, du kan følge.

6. Du kan til din profil tilføje et foto og nogle oplysninger om dig selv, men det er ikke nødvendigt.

Nu er du på Twitter, og vi håber selvfølgelig at møde dig derinde. Vi skriver et såkaldt hashtag i vores tweets. For hele dansk politi er det #politidk . Hvis du søger det, får du alle tweets, som bruger eller omtaler det hashtag.

Twitter på din smartphone

Hvis du har en smartphone, kan du selvfølgelig også bruge din konto fra den. Så kan du følge med uanset hvor, du er.

1. Hent en Twitter app det sted, hvor du ellers henter apps. Det kan være i app-store, hvis du har en Iphone eller i Google Play, hvis du har en Android-telefon. Søg evt. efter Twitter og find appen med
den blå fugl.

2. Når du har hentet Twitters app, klikket du på ”Åbn” og giver tilladelse til, at den må få adgang til dine oplysninger.

3. Så taster du dit brugernavn og din adgangskode ind, og nu er du på fra din smartphone.