Skip to main content

Uddrag af døgnrapport den 12. januar 2016

Nyhed   •   Jan 12, 2016 10:13 CET

Døgnrapport for:

12-01-2016

Syd- og Sønderjyllands Politi udgiver regelmæssigt uddrag fra døgnrapporten

 

GPS stjålet fra bil
Natten til mandag blev der begået tyveri fra en bil på Jernbanegade i Tønder. Der blev stjålet en Garmin GPS.
Hører du om tyveriet eller får du tilbudt køb af en GPS, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

Røgalarm fik kvinde til at reagere hurtigt
Mandag morgen brændt der i en lejlighed på Egernvej i Varde. En 60-årig mand havde tabt en cigaretglød i sengen. Gløden fik antændt madrassen, sengetøjet og nogle gulvbrædder. Heldigvis havde manden en røgalarm. En kvinde fra opgangen hørte røgalarmen og trådte til. Hun fik manden ud, og hun fik også slukket branden inden brandvæsnet nåede frem. Manden slap tilsyneladende med skrækken, men han blev alligevel kørt til kontrol for røgskader på skadestuen. Kvinden må i mandens øjne være dagens helt.

 

Palleløfter stjålet fra nybyggeri
Mandag formiddag modtog politiet en anmeldelse om tyveri af en palleløfter. På Porten i Dybbel ved Sønderborg blev en dør til et erhvervsbyggeri sparket ind. Herfra stjal ukendte gerningsmænd en palleløfter. Tyveriet er sket i tidsrummet fra fredag den 8. januar kl. 1200 til mandag den 11. januar kl. 0600.
Har du set noget, hører du om tyveriet eller får du tilbudt køb af en palleløfter, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.

 

Indbrud i flere sommerhuse på Rømø
Mandag ved middagstid modtog politiet flere anmeldelser om indbrud i sommerhuse på Rømø.

Fra et hus på Froidal blev der stjålet et 32 tommer fladskærms tv af mærket Panasonic, en Wii konsol og to dyner.

Et andet hus på Koubjergvej fik stjålet et fladskærms tv.
På Vestermarksvej blev der ligeledes stjålet et faldskærms tv.
Har du set noget, hører du om tyverierne eller får du tilbud køb af nævnte varer, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.

 

Kørte bil i frakendelsestiden
I krydset Stengårdsvej/Storegade i Esbjerg stoppede en patrulje mandag eftermiddag en bil til rutinemæssigt kontrol. Manden der kørte bilen kunne ikke fremvise et kørekort, han var frakendt førerretten. Manden forklarede, at han var ved at købe den bil, som han kørte i. Bilen blev kørt ind på en parkeringsplads og låst. Bilnøglerne blev taget med på stationen, og her kan bilens ejer afhente dem. Manden er nu sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Bil flygtede efter påkørsel i Varde
På Østre Omfartsvej i Varde skete der mandag sidst på eftermiddagen et færdselsuheld. En mand blev påkørt af en anden bil, som var ved at overhale ham. Uheldet skete ved, at bilen trak alt for hurtigt ind i højre vognbane. Det gjorde, at bilerne ramte hinanden. Under påkørslen mistede den anden bil den bagerste kofanger. Manden, der blev påkørt blev overrasket over, at bilen der lige havde påkørt ham ikke stoppede. Bilen der flygtede var sort, og den mangler bagerste kofanger.
Hører du om påkørslen, ser du bilen, eller kender du ejeren, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.