Skip to main content

47-årig bilist dømt for at påkøre en 15-årig dreng og flygte fra stedet

Pressemeddelelse   •   Maj 20, 2014 17:07 CEST

En 47-årig mand fra Agerbæk ved Varde er ved retten i Esbjerg blevet idømt betinget fængsel i 20 dage, en bøde på 2500 kr. og et halvt års ubetinget frakendelse af førerretten.

Manden påkørte i sin bil en morgen i maj 2012 en 15-årig cyklist på Hellevej. Drengen blev alvorligt kvæstet. I stedet for at standse og hjælpe cyklisten flygtede den 47-årige fra stedet.

Den dømte skal også betale erstatning til drengen.


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.