Skip to main content

Anholdelse i sag om dødfundet barn

Pressemeddelelse   •   Feb 15, 2017 13:36 CET

Syd- og Sønderjyllands Politi har siden den 6. februar efterforsket en sag, hvor et halvandet år gammelt barn fra Haderslev blev fundet død.

På den baggrund har politiet onsdag den 15. februar anholdt en 30-årig mand, der mistænkes for at have forvoldt barnets død.

Manden vil torsdag den 16. februar klokken 10.00 blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg.

Politiet vil anmode retten om, at grundlovsforhøret bliver afholdt for lukkede døre, da der fortsat skal ske en omfattende efterforskning i sagen.

Politiet kan af hensyn til efterforskningen på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om sagen.

Mediernes kontaktperson er kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel, Syd- og Sønderjyllands Politi, telefon 56 42 25 04.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.