Skip to main content

Beredskabet i Syd- og Sønderjylland er på plads i forbindelse med snevejret

Pressemeddelelse   •   Feb 23, 2017 18:11 CET

DMI venter kraftigt snefald flere steder i Syd- og Sønderjylland - tidvis 15 - 20 centimeter sne på seks timer og sammenlagt op omkring 20 centimeter i varslingsperioden.

Snevejret ventes især at ramme Esbjerg, Varde, Vejen og Haderslev, men også den øvrige del af politikredsen kan blive påvirket af vejrforholdene.

Forud for snevejret har Syd- og Sønderjyllands Politi, de kommunale beredskaber og Beredskabsstyrelsen været i gang med at forberede indsatsen.

Snevejret ventes primært at kunne give trafikale udfordringer med isglatte veje, eventuelt lukkede veje m.m., og bilister m.m. anbefales derfor at tage hensyn til forholdene og udelukkende køre ud, hvis det er nødvendigt

Politiet, kommunerne og Beredskabsstyrelsen vil være i forhøjet beredskab, ind til situationen igen er normaliseret.

Syd- og Sønderjyllands Politi lægger nyheder på Twitter @SjylPoliti og på www.politi.dk/Sydsoenderjylland/da/servicemenu/forside/ for at orientere om situationen.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.