Skip to main content

Cyklistfinale i Aabenraa kommune

Pressemeddelelse   •   Maj 30, 2014 12:23 CEST

At børn trænes i at forstå og færdes i trafikken kan redde liv. Derfor er både gangprøver for de helt små skoleelever og cyklistprøver for de større vigtig del af at gøre børnene trafiksikre.

I Aabenraa holdes der på tirsdag den 3. juni cyklistfinale for 6. klasses eleverne. Deltagerne er vinderne af de lokale cyklistprøver på hver af kommunens folke- og privatskoler.

Finalen afholdes på Kongehøjskolen, Tøndervej 90, 6200 Aabenraa tirsdag fra kl. 09.00. Der startes med en teoriprøve og  bagefter en praktisk prøve på cykel i Aabenraa by.

Præmieoverrækkelsen finder sted mellem kl. 11.00 og 11.30. Vinderen går hjem med en ny cykel og der er også  præmie til nr. to og tre.

Medierne er velkomne til at være tilstede under hele afviklingen og til præmieoverrækkelsen.

Mediernes kontaktperson er politiassistent Poul Søgaard, Lokalpolitiet i Aabenraa.


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.