Skip to main content

Drabsoffers støvletter og taske fundet

Pressemeddelelse   •   Sep 10, 2014 15:17 CEST

I forbindelse med efterforskningen af drabet på Kamilla Hantusch i Padborg har Syd- og Sønderjyllands Politi i dag afsøgt forskellige strækninger omkring Padborg.

I den forbindelse er Kamilla Hantusch støvletter og taske blevet fundet. Politiet har tidligere bedt offentligheden om hjælp til at finde netop de ting.

Det var efterforskningen i sagen, der gjorde, at nogle områder blev afsøgt efter tingene.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke flere informationer eller kommentarer til fundet eller til sagen i øvrigt.


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.