Skip to main content

Efterforskning af mistænkeligt dødsfald i Sønderborg

Pressemeddelelse   •   Aug 14, 2015 09:33 CEST

En 20-årig kvinde blev i tirsdags fundet død i sin egen lejlighed på Koralvej i Sønderborg.

Dødsårsagen kan ikke umiddelbart klarlægges, hvorfor politiet efterforsker sagen som det, der kaldes mistænkeligt dødsfald for at få endelig afklaret, hvad der ligger bag kvindens død.

Mediernes kontaktperson vicepolitiinspektør Bent Thuesen.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.