Skip to main content

Ejere af formodentligt stjålne genstande for millioner af kroner søges

Pressemeddelelse   •   Okt 26, 2016 12:52 CEST

Et udsnit af de fundne møbler

Syd- og Sønderjyllands Politi har ved en ransagning i september på flere adresser i Esbjerg en lang række ting, som formodentlig er stjålet fra de rette ejere ved indbrud eller tyverier.

Tingene har en anslået værdi af ca. to millioner kroner. Der er blandt andet tale om :

  • Antikke møbler
  • Designermøbler
  • Malerier
  • Antikke smykker
  • Ravsmykker.
  • Stort antal ure
  • Antikke pryd- og brugsgenstande, som f.eks. krukker, vaser med mere

Se også de vedhæftede videoer og fotos.

Syd- og Sønderjyllands politi formoder, at genstandene stammer fra indbrud eller tyverier begået i det midt- og/eller sydjyske område. Det er politiets opfattelse, at en del af genstandene kan stamme fra indbrud i dødsboer.

Tror du, at nogle af tingene kan være dine, kan du kontakte indbrudsgruppen i Esbjerg - helst på mail: SLT001@politi.dk eller JGU003@politi.dk. Hvis det ikke er muligt at sende mail, så ring venligst på 114 (Servicecenteret ved Syd- og Sønderjyllands Politi).

Borgerne må ved henvendelsen meget gerne oplyse om:

  • Hvornår de har haft indbrud eller været udsat for tyveri
  • Hvis det er meldt til politiet, bedes sagens journalnummer oplyst
  • Hvilke genstande drejer det sig om
  • Navn og kontaktoplysninger

Mediernes kontaktperson er politikommissær Peder Jessen, Lokalpolitiet i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.